Kristian Thomsen, planteavlskonsulent hos Agrovi, viser en parcel med en blanding af honningurt, vikke, ært og alexandrine kløver, hvor tilførsel af handelsgødning med 27 kg kvælstof pr. ha. har øget mængden af kvælstof i de overjordiske plantedele fra 90 kg N pr. ha. til 124 kg N pr. hektar. Det vil sige en øgning på 34 kg N pr. ha.
Søren Ilsøe viser, hvordan efterafgrøder løsner jorden. I projektet ’Grønne Marker og Stærke Rødder’ bliver jordens vandholdende evne, mængden af regnorme og en række andre dyrkningsmæssige forhold sammenlignet på tre ejendomme med henholdsvis pløjning, pløjefri dyrkning samt Conservation Agriculture, hvor jorden forstyrres mindst muligt og kun i de smalle striber, som afgrøden sås i.
Honningurt er god til at optage svært tilgængelige næringsstoffer, som f.eks. hårdt bundet fosfor. Honningurt er tilmed velegnet som companion crop, da den undertrykker ukrudt og kan aflede f.eks. rapsjordloppers opmærksomhed fra vinterrapsen. Søren Ilsøe har i løbet af oktober kunnet se, at der har været livlig aktivitet af insekter, der har hentet nektar i honningurtens blomsterstande.
De overjordiske dele af blandingen af honningurt, vikke, ært og alexandrine-kløver har ifølge Agrovi optaget 90 kg N, 10 kg P og 116 kg K pr. hektar fra såning 9. august, til prøven blev udtaget 15. oktober. Der er tale om en enkelt prøve og derfor ikke forsøg. Men det kan give et praj om, hvor store mængder næringsstoffer efterafgrøderne kan optage.
I projektet ’Grønne Marker og Stærke Rødder’ sås eftrafgrøderne, mellemafgrøderne og companion crop med såmaskiner fra henholdsvis John Dale og Weaving.
Ved direkte såning i mellemafgrøder er der risiko for, at plantematerialet slæber. Weaving-såmsakinens skær løfter jorden, placerer kernerne, og dækker kernerne med jord.
Direkte såning er normalt ikke et problem i efterafgrøder, som fryser væk i løbet af vinteren. Derfor er John Dale-såmaskinen med såtænder velegnet til direkte såning i foråret.Billede 1 af 7
"Vi kan høste mange fordele, hvis vi sørger for at vælge de arter, som egner sig bedst som henholdsvis efterafgrøder, mellemafgrøder eller companion crop.
Og ofte kan det være en fordel at vælge flere arter, som supplerer hinanden godt. De mange forskellige arter har nemlig hver især vidt forskellige fortrin«.
Sådan lød blot et af mange budskaber, da Agrovi og ’Grønne Marker og Stærke Rødder’ torsdag i sidste uge holdt temadag hos Søren Ilsøe ved Sorø.
Her kunne de mere end 200 fremmødte landmænd se, hvordan blandinger af forskellige arter havde forskellige positive effekter i forhold til at binde næringsstoffer, konkurrere mod ukrudt, løsne jorden, og forbedre jordens dyrkningsegenskaber.
Selv om der ikke er tale om forsøg, indikerer udtagning af planteprøver, at efterafgrøder kan optage mere end hundrede kg kvælstof i efteråret. Topscoreren var en blanding af olieræddike og vikke, som har optaget 130 kg kvælstof pr. hektar.
Kommentarer