I USA sås al frø ud i renbestand og får store doser persistente ukrudtsmidler. For ikke at skade frøet, udlægger de aktivt kul, som deaktiverer midlerne. Det testes nu i danske forsøg i engrapgræs med/uden ært-dæksæd, men er ikke lovende.
»Får er eminente afpudsere af frø, de er fantastiske til at trimme planter og laver et rigtig godt stykke arbejde, som er fuldt på højde med maskinernes afpudsning. De kan afgræsse helt hen i december eller januar uden at skade, bare de kun finpudser og ikke bider græsset for hårdt ned«, fortæller Mogens Andersen fra DLF.
»Sammensæt lovpligtige efterafgrøder, så de også gavner jordstruktur, vildt og bier. F.eks. MFO-blanding med olieræddike (90 pct.), der har dybtgående rødder, og honningurt (10 pct.), der har fint fortrevlet overfladisk rodnet og er en fantastisk biplante«, opfordrer Jørn L. Kristensen, DLF, og Jens Ljungmann, Danmarks Jægerforbund, der viste efterafgrøder.
»Lægejordrøg bliver et større og større problem i spinat, da den traditionelle bekæmpelse med Betanal ikke virker. Så alternativer afprøves. Centium, Proman og Pixxaro har haft rimelig effekt på lægejordrøg og mælder. Asolux bekæmper raps og snerlepileurt, men uden Asolux er de også et problem«, fortæller Poul Nyvang, Vikima Seed.
Hvad er bedst til at afpudse en frømark gennem efteråret - får eller mekanik? Tre afpudsere (slagle, rotor og skive) og afgræssende får blev sammenlignet i rødsvingel. Der var p.t. ingen visuelle forskelle. Alle fire metoder kan bruges, selv den billigste afpudser, lød konklusionen. Det vigtigste er, at der afpudses i bund straks efter høst.
Forsøg i strandsvingel testede forskellige kombinationer af kvælstof og vækstregulering. »Det er vigtigt at justere N og vækstregulering efter markens aktuelle biomasse og efter hinanden«, siger René Gislum, Aarhus Universitet.
Fire forskellige såmaskiner havde udlagt engrapgræs i ærter - både meget dyre maskiner og helt billige. »Alle maskinerne kan bruges. Det er indstillingen af maskinerne, der er det vigtigste«, fortæller John Voss fra Østdansk Lbf.
Billede 1 af 8
Frøavl er for feinschmeckere, der brænder for deres afgrøder.
Det var tydeligt at se på Store Frødag, hvor der blev diskuteret frø ned i de mindste detaljer og med en glødende interesse, der ville gøre enhver anden branche misundelig.
Arrangementet bød på otte poster i frøafgrøderne rødsvingel, strandsvingel, engrapgræs, rajgræs, hvidkløver og spinat. Her blev fremvist alt lige fra etablerings- og udlægsmetoder, gødskning, ukrudts- og svampebekæmpelse, vækstregulering, afpudsning, økologisk frøavl og vildt- og bivenlige efterafgrøder og tiltag.
En af de ting, der gik igen mange steder, var, at frøavlerne lige så godt kan indstille sig på at miste flere og flere planteværnsmidler. Enten fordi midlerne forbydes eller begrænses, eller fordi der udvikles resistens.
En af posterne satte fokus på fremtidens ukrudtsbekæmpelse i frø, hvor radrensning og båndsprøjtning kombineres. Det blev afprøvet i rajgræsfrø.
Det fremgik også, at resistens er stærkt stigende - især i ukrudtsgræsserne væselhale, agerrævehale og ital. rajgræs.
Relaterede artikler
Kommentarer