Se billederne: Store Frødag med får, radrenser og kul på marken

600 frøavlere havde onsdag lagt vejen forbi Store Frødag på Stevns i bagende sol.

Frøavl er for feinschmeckere, der brænder for deres afgrøder.

Det var tydeligt at se på Store Frødag, hvor der blev diskuteret frø ned i de mindste detaljer og med en glødende interesse, der ville gøre enhver anden branche misundelig.

Arrangementet bød på otte poster i frøafgrøderne rødsvingel, strandsvingel, engrapgræs, rajgræs, hvidkløver og spinat. Her blev fremvist alt lige fra etablerings- og udlægsmetoder, gødskning, ukrudts- og svampebekæmpelse, vækstregulering, afpudsning, økologisk frøavl og vildt- og bivenlige efterafgrøder og tiltag.

En af de ting, der gik igen mange steder, var, at frøavlerne lige så godt kan indstille sig på at miste flere og flere planteværnsmidler. Enten fordi midlerne forbydes eller begrænses, eller fordi der udvikles resistens.

En af posterne satte fokus på fremtidens ukrudtsbekæmpelse i frø, hvor radrensning og båndsprøjtning kombineres. Det blev afprøvet i rajgræsfrø.

Det fremgik også, at resistens er stærkt stigende - især i ukrudtsgræsserne væselhale, agerrævehale og ital. rajgræs.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.