Se her, Landbrugsstyrelsen: Effektive efterafgrøder er med N-fikserende arter
Ugen På Spidsen: Det er tydeligt i år med en stor høst og megen regn. Efterafgrøder uden N-fikserende arter præsterer ikke, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

I sidste uge var jeg ude i en mark på sandjord, hvor der er forsøg med mange forskellige efterafgrødeblandinger sået sidst i juli.

Jeg bed især mærke i to ting: Der var en kæmpestor forskel på, om blandingerne indeholdt N-fikserende arter eller ej. Og der var også forskel på, om efterafgrøderne var gødsket eller ej.

Begge dele bunder i kvælstof. For med høje udbytter i årets høst, har der været spist op af næring ude i markerne i år. Samtidig har det regnet rigtig, rigtig meget i sensommeren og efteråret, hvilket betyder, at der har været stor risiko for udvaskning af den lille smule kvælstof, der måtte være tilbage i jorden - især på en sandjord.

Og det kunne man tydeligt se på efterafgrødernes vækst i marken. De storparceller der indeholdt 30-50 pct. N-fikserende plantearter, stod flotte og frodige med en stor og kraftig biomasse.

Og de lovpligtige blandinger, hvor man ikke må bruge N-fikserende arter, var for længst gået i stå - hvis de ellers nogensinde var kommet ordentligt i gang. De stod små og spinkle uden ret meget biomasse. Nogle af disse parceller var tildelt en mindre mængde gødning fra starten - og det var tydeligt, at det hjalp lidt på væksten. Men slet, slet ikke på niveau med de blandinger der indeholdt N-fikserende arter.

Efterafgrødeblanding med 30-50 pct. N-fikserende arter.

Se her Landbrugsstyrelsen

Hvad kan vi så lære af det? Eller rettere - hvad kan Landbrugsstyrelsen lære af det. For det er jo dem, der forhindrer os i at bruge N-fikserende arter i vores lovpligtige efterafgrøder. Hvorfor de gør det, er mig noget af en gåde.

Måske mener de, at der sker en større udvaskning fra blandinger med N-fikserende arter?

Men det har jeg godt nok aldrig set overbevisende dokumentation for. Tværtimod er det i år meget tydeligt, at ikke N-fikserende arter i blandingerne nyder godt af kvælstoffet fra de N-fikserende arter. Hvilket betyder, at efterafgrøden bliver stor og kraftig - med et stort og effektivt rodnet.

Og er det ikke det, vi ønsker, at vore efterafgrøder har? Så rodnettet kan samle kvælstof op fra et stort område. I stedet for de sølle små lovpligtige efterafgrøder, der kun har et mikroskopisk rodnet i sammenligning.

Efterafgrødekamp: Nogle strutter - andre skriger på næringMark 24. oktober · 13:45

Lovpligtig efterafgrødeblanding uden N-fikserende arter.

Forsøg i 2014

Tilbage i 2014 blev der også afprøvet N-fikserende arter i efterafgrøder i det fireårige projekt Optiplant, der var støttet af Fødevareministeriets Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram, GUDP.

Her fandt man, at olieræddike i blanding med den N-fikserende vikke samlede 30 kg kvælstof mere op end olieræddike alene - nemlig hele 115 kg N op pr. ha i de overjordiske plantedele og ca. halvdelen i rødderne. Jorden var JB 4 og 6. Til sammenligning viste målingerne, at rug kun samlede knap 20 kg N pr. ha op i de overjordiske dele.

Året efter blev forfrugtsvirkning og udbytte målt i den efterfølgende vårbyg. Her var forfrugtsvirkningen efter efterafgrøden med vikke-olieræddike på 100 kg kvælstof pr. ha, og udbytteeffekten på 31,6 hkg pr. ha - hvilket var overraskende meget.

For vores egen og miljøets skyld

Landbrugsstyrelsen er med på sidelinien i de efterafgrødeforsøg, jeg besøgte i sidste uge.

Jeg håber, at de får syn for sagen, og ændrer deres holdning til N-fikserende efterafgrøder. Så vi landmænd fremover må få lov at dyrke de mest effektive kvælstofopsamlere.

For vores egen og for miljøets skyld.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.