Se tysk lugerobot på arbejde i rækkeafgrøde

Robotten Farming GT fra virksomheden Farming Revolution kan både så, gøde og luge i rækkeafgrøder som roer og grøntsager, og den genkender ukrudtsplanter med angiveligt 99 procents sikkerhed.

Udvikling af markrobotter er i fuld sving i mange europæiske lande, og det gælder også i vores naboland mod syd, Tyskland.

Hos den tyske økologiske landmand Martin Simml ved Cham i det sydøstlige Tyskland forventes robotter i marken at blive en del af fremtiden.

Han har derfor i 2022 testet en nyudviklet fuldautomatisk robot med navnet Farming GT fra den tyske virksomhed Farming Revolution.

Martin Simml driver 20 hektar med over 40 forskellige afgrøder af frugt og grønt, og markrobotter ses som en vej til at spare på resurser.  

Selv om robotten af juridiske årsager skal være under opsyn, har Martin Simml alligevel valgt at anvende Farming GT i hele sæson 2022. 

Det fortæller det tyske medie agrarheute.

I videoen herover ses Farming GT på lugearbejde i sukkerroer på et testareal i Schweiz, og der er også klip med danske Farmdroid.

Arbejdsbredde på 1,5 meter

Farming GT kan både så, gøde og luge. Robotten har en arbejdsbredde på 1,5 meter og ved kørsel på skråninger kan robotten kører dogwalk. Om nødvendigt kan den køre døgnet rundt.

Farming GT er styret af gps og er udstyret med kameraer, som ved hjælp af kunstig intelligens (AI) kan genkende afgrøden fra ukrudtsplanter.

Robotten skelner afgrøden fra ukrudtet ved under billedbehandlingen at analysere på blandt andet planternes farve, højde og bladkontur. Ifølge Farming Revolution kan robotten med 99 procent sikkerhed genkende ukrudt fra afgrøden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.