Se videoen: Landmand sår græs med rendegraver foran såmaskinen

Selv om man bare har en lille landejendom, kan man godt få brug for sågrej. Karsten Andersen ved Ølst syd for Randers tænkte kreativt, da han skulle så græs på 0,74 hektar.

Selv om man ejer en landejendom med bare et lillebitte stykke jord til, kan man godt have brug for sågrej.

Det var tilfældet her i foråret for Karsten Andersen, der er pensionist og ejer en lille landejendom med 1,3 hektar ved Ølst syd for Randers.

På 0,74 hektar ønskede han at så græs. Udfordringen var bare, at han hverken ejer traktor eller såmaskine - og han syntes at den lokale anlægsgartner krævede et noget velvoksent beløb for at klare opgaven.

Løsningen blev, at han købte en 4 meter Nordsten såmaskine af sin nevø, og så konstruerede han et trepunktsophæng til sin rendegraver, som han har til forefaldende opgaver, så såmaskinen let kan sættes på og tages af.

Og vupti, så blev græsset sået i en ruf, se videoen.

Karsten Andersen fortæller, at han forsøger at opnå klimaneutralitet på sin lille ejendom, som pt. har både jordvarmeanlæg og solceller. 

Han har en landmandsuddannelse fra 1973, som har dog ikke har brugt jobmæssigt. Til gengæld har han landmænd i familien, i det han er bror til pløjemesteren Hardy Andersen.

Karsten Andersen har i sit jobliv arbejdet som automekaniker og entreprenørmekaniker og være bosat i USA og Canada i en lang årrække. Senere er det blevet til 24 år på Vestas.

Som pensionist hygger han sig med at istandsætte veteranbiler i sit værksted.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.