Seges: Derfor er kvælstofudledningen overvurderet

Giver landbrugspakken en øget udledning af kvælstof til vandmiljøet?

Det har været et af ugens store spørgsmål - og svaret fra Seges, landbrugets videnscenter, er, at udledningen næsten er uændret de første år, fra 2016 til 2018. Hvis man medregner baggrundseffekter, baselineeffekten, eksempelvis om at landbrugsjord tages ud af drift, så sker der en reduktion i kvælstofudledningen. Det gælder også, selvom baselineeffekten først tages med fra 2016, vurderer Seges.

Det skriver Seges i en nyhed på Landbrugsinfo.dk.

Seges beregninger viser en mindre effekt af udfasningen af undergødskning end ministeriets, når det kommer til kvælstofudledningen.

"Ministeriets tal bygger på beregninger fra Aarhus Universitet, der har beregnet udvaskningen fra rodzonen. Her er der regnet med en forventet stigning i gødningsforbruget på 92.000 ton kvælstof i handelsgødning.

Seges forventer kun en stigning på 70.000 ton kvælstof. Det skyldes to forhold.

• Halvdelen af landmændene ved gennemsnitlige optimale kvælstofkvoter har en for høj kvote, som de ikke vil udnytte
• Den halvdel af landmændene, der har en for lav kvote, kan ikke overskride den.

Derfor vil det samlede merforbrug blive betydeligt lavere, end den teoretiske stigning i kvoten. Seges beregner derfor en samlet stigning i merudledningen af kvælstof på 3.500 ton, mens ministeriets beregninger viser en stigning på 4.700 ton.

Desuden er der en betydelig forsinkelse i udledningen af kvælstof til vandmiljøet, påpeger Seges. Det gælder både i udvaskningen fra planternes rodzone og fra rodzonen til kystvandene. Når dette indregnes med de faktorer, der fremgår af universiteternes egne modeller, vil udledningen af kvælstof kun stige med 823 ton kvælstof i 2016 og langsomt stige op til de 3.500 ton, vurderer Seges.

Nedenfor er Seges' beregning af merudledning af kvælstof. Med blåt er der markeret, hvor beregningerne adskiller sig fra ministeriets.