Seges har taget ekstra N-min tests – se hvad resultaterne siger
Efter den våde marts er der 3 kg mindre kvælstof i jorden, end kvælstofprognosen forudsætter.

Kvælstofprognosen, der har nedsat kvælstofnormen i flere egne af landet i år, er baseret på test af jordens kvælstofindhold (N-min-test) i februar, lige før den rekordvåde marts. Det vakte flere steder bekymring for om det kvælstof, man troede var i jorden til planterne så alligevel skulle være vasket ud.

Seges har nu udtaget 21 N-minprøver sidst i marts på samme marker som blev testet først i februar, og som var grundlag for prognosen.  Resultaterne viser, at forudsætningerne for kvælstofprognosen ikke er ændret væsentligt, skriver Seges. Der er dog tale om et fald på 3 kg N pr. hektar.

N-prognosen reducerer behovet med 10.000 tonMark 23. marts · 00:00

Undersøgelsen giver ikke entydig mulighed for at opdele udvikling i N-min på ekstra mineralisering i jorden, ekstra udvaskning, denitrifikation eller optagelse i vintersæd. Men resultaterne tyder på, at udviklingen i N-min er tæt på det forventede, og at grundlaget for kvælstofprognosen 2019 ikke rykkes væsentligt på trods af 50-70 mm ekstra nedbør i første halvdel af marts, konkluderer de

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.