Seges: For tidligt at tale om tørke-problem

Gå ikke i panik over tørke endnu. Hvis man har passet på fugten i jorden, da man forårssåede, går det fint, lyder det fra Troels Toft, Seges.

Det er for tidligt at gå i katastrofe-mode, selv om det ikke har regnet i mange uger, og forårssåede afgrøder skal spire frem. Det mener Troels Toft, sektordirektør for Planteproduktion på Seges.

Som situationen er lige nu, er det ikke et spørgsmål om alt eller intet, men snarere om det bliver lidt mere eller mindre optimalt.

"Planterne skal nok spire frem, hvis man har passet på fugten i jorden, da man såede", siger han.

Lidt regn kunne dog gøre godt i forhold til, at gødningen i jorden opløses, så planterne får fat i gødningen. Det er dog især kolde frostnætter, der lige nu får planterne til at se lidt blakkede ud.

”Det forventer vi fortager sig hen over weekenden”, siger Troels Toft og hentyder til det varme vejr, der er i udsigt.

Hvornår skal man så blive bekymret over forårstørken?

”Det tør jeg ikke sige nu, lige nu synes jeg, man skal have lidt tålmodighed”, siger Troels Toft.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.