Seks-årig glæder sig til selv at høste en dag

Jonathan på seks år er stor beundrer af høsten og kan ikke vente til han selv engang skal høste.

"En stor beundre nyder synet af årets høst"

Den store beundrer er Jonathan på seks år, der er nabo til den høstede mark. 

Det er John og Helle Aagaard Hansen, der ejer marken og har fanget billedet af Jonathan, der betragter høsten. 

"Han synes det er sjovt og ønsker bare, at han meget snart er en stor dreng, så han kan komme ud og høste ligesom bondemand John, som Jonathan kalder ham," fortæller Helle Aagaard Hansen. 

"Jonathan har, fra helt lille dreng af, skarpt fulgt med i årets gang på marken. Han fik hurtigt etableret 'SMS service' med John, så han kunne komme med ud og køre kornvogn, pløje osv."

Mejetærskeren på billedet er en Fendt 6335 C og tilhører Nyholmegård maskinstation. Her er det Niels Henrik Madsen, der mejetærsker og sår for parret, da de har for lidt jord til selv at have mejetærsker og såsæt. 

Det er Jonathans legeplads, som ligger ud til marken. 

"Den sten, Jonathan står på, på fotoet, har han og John fundet ude på marken og kørt hjem til hans legeplads med gravemaskinen," forklarer Helle Aagaard Hansen. 

Det er også her, at Jonathan selv sår og høster ligesom bondemand John og maskinfører Niels Henrik Madsen - bare med lidt mindre maskiner. 

"Hvedehøsten er gået godt, med et udbytte på 85 hkg pr. ha, hvilket lever fint op til vores forventninger. Vi mangler stadig vinterraps, som også tegner lovende," fortæller Helle Aagaard Hansen. 

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjendsidiges årlige konkurrence "Skyd høsten".

Læs mere om konkurrencen her. 

Bedriften består af 45 ha med raps, hvede og byg, tilknyttet forsøgsarbejde for DLG samt en slagtekyllingeproduktion med en årsproduktion på ca. 450.000 stk. 

Med det indsendte billede af Jonathan, deltager Helle og John Aagaard Hansen i "Skyd høsten bedst", hvor de har chancen for at vinde en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Mon dog ikke den seks-årige beundrer får lov til at komme med til festen, hvis parret vinder? 

SÅDAN GØR DU:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder)

Betingelser for at deltage

I begge konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten. 

Alle indsendte billeder og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste bliver trykt i LandbrugsAvisen. 

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. 

De fulde konkurrencebetingelser kan læses her.

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær hurtig på tasterne og send første foto af en høstet afgrøde og vær med i »Skyd høsten først«.

Alle afgrøder er allerede "skudt": Engrapgræs, vinterbyg, rødsvingel, alm. rajgræs, hvidkløver, vinterraps, vinterhvede, vårbyg, rug, triticale og havre.

Det er derfor ikke muligt, at deltage i "Skyd høsten først" længere. 

Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager en mobiltelefon: Samsung Galaxy Xcover 3, værdi 1.689 kr.

Skyd høsten bedst

Eller send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind og vær med i konkurrencen »Skyd høsten bedst«.

I konkurrencen om det bedste høstbillede 2015 er 1. præmien en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

2. præmien er en iPad mini til værdi 2.200 kr. og 3. præmien et gavekort til restaurant Jensens Bøfhus værdi kr. 800.

Det er LandbrugsAvisens fotojournalist Torben Worsøe og en repræsentant for Gjensidige som kårer vinderen af årets bedste høstbillede.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.