Seks gode spørgsmål om alvorlig sygdom i raps: Kære forskere - kom i gang
Ugen På Spidsen: Kålbrok ser ud til at kunne være meget alvorlig, hvis man sår tidligt, som mange har gjort i år - og efteråret samtidig er lunt. En sygdom vi ved alt for lidt om, fordi der ikke er forsket ret meget i kålbrok i raps i Danmark, mener ugens klummeskribent på Mark Plus.

I starten af ugen var jeg ude og se på en flot rapsmark. I hvert fald de fleste steder.

Men når man gravede planterne op, var den overraskende nok fyldt med kålbrok under jorden. Selv de store og flotte planter havde store svulster på rødderne.

Marken var sået meget tidligt - og lignede en halv million de første to-tre måneder - stor, flot og kraftig.

Svulsterne blev opdaget tilfældigt ved, at landmanden gravede planter op for at se på rodudviklingen. Han blev selvfølgelig overrasket over de mange svulster, der var på rødderne overalt i marken - selvom planterne så rigtig godt ud.

Han havde set lidt kålbrok før, men aldrig så udbredt, og havde altid avlet høje udbytter i raps. Så hvor galt kunne det gå? Det var knapt til at tro, at sådan en flot mark kunne blive påvirket.

Mange spørgsmål om kålbrok

Da jeg var ude i marken i denne uge var det dog så småt begyndt at gå ned af bakke med rapsen nogle steder. De lave pletter var begyndt at vokse baglæns og pletterne bredte sig nu mere og mere. Og landmanden stod med mange spørgsmål.

Hvor meget vil pletterne brede sig i den kommende tid?

Smitter de syge planter stadig de raske - eller stopper smitten på et tidspunkt?

Hvor meget kan planter med svulster på hovedrødder kontra siderødder give af udbytte?

Normalt siger man, at kålbrok er værst, når det er et vådt efterår. Men i år har det været tørt. Er tidlig såning og et lunt efterår så den største årsag til det voldsomme angreb i år?

Skal man stoppe med at dyrke olieræddike som efterafgrøde - og hvad gør man med smittekilderne spildraps og korsblomstret ukrudt i efterafgrødemarkerne, hvor de rigtig kan boltre sig?

Kan man minimere risikoen for angreb ved at kalke før raps - og har kalktypen noget at sige?

Det var nogle af de spørgsmål, som den ramte landmand stillede, men som han ikke synes at kunne få et klart svar på nogen steder.

Spørgsmål der f.eks. var vigtige for at kunne tage stilling til, om rapsen skulle have Kerb inden nytår - eller om det er at skyde sig selv i foden, fordi der er mange afgrøder, man ikke vil kunne så til foråret efter Kerb - hvis nu.....

Kære forskere: Kom i gang

Ingen konsulenter havde klare svar  til ham - af den simple årsag, at der ikke er ret mange danske forskningsresultater omkring kålbrok at støtte sig til i rådgivningen.

Så kære forskere - kom i gang. Der er rigtig meget, vi ikke ved om kålbrok - som er en overset sygdom i forskningen.

Vi ved dog, at kålbrok er en meget alvorlig sygdom, der kan have store konsekvenser for dyrkning af raps. Også selvom man overholder de anbefalede fem år mellem raps - som den ramte landmand altid havde gjort.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.