Sensorer skal måle biodiversitet i storforsøg med conservation agriculture

Insektsensorer fra FaunaPhotonics bliver en del af Syngentas flerårige projekt GRObund, der undersøger forskellige dyrkningssystemer indenfor reduceret jordbearbejdning. Målet er at blive klogere på niveauet af biodiversitet.

Måling af biodiversitet er nu blevet tilføjet i Syngentas flerårige projekt GRObund.

I projektet testes dyrkningssystemer med reduceret jordbearbejdning under forskellige klimatiske- og jordbundsforhold geografisk fordelt i Danmark.

Data for biodiversiteten skal blandt andet fremskaffes ved hjælp af FaunaPhotonics sensorer, fortæller Syngenta i en pressemeddelelse.

”Vi er rigtig glade for at have FaunaPhotonics med i projektet til at hjælpe med at levere nogle mere konkrete data og resultater på biodiversitet.

Og ikke mindst til at undersøge, om vi på sigt kan se forskelle fra arealet med traditionel jordbearbejdning til conservation agriculture, og hvilke forskelle, der er tale om,” siger Carina Christine Skovmøller, chef for bæredygtighed, public affairs & kommunikation ved Syngenta Nordic.

Tre sensorer opsat

De tre sensorer er opsat hos projektets testlandbrug i Holstebro.

Her er der placeret en sensor i hvert af de tre dyrkningssystemer, der prøves i forsøgsparceller.

Sensorerne er en teknologi, der er udviklet af FaunaPhotonics. 24 timer i døgnet anvendes lyssensorer til at indfange den aktuelle aktivitet på flyvende insekter, der flyver tæt forbi sensoren.

Derudover kan sensoren identificere nogle specifikke arter - både skadegørere bedebladlus og rapsjordlopper og bestøvere som honningbier og humlebier.

”Vi ved, at jordbearbejdning påvirker jordboende organismer,  – både skadedyr og nyttedyr. Mange flyvende insekter har også tilknytning til jorden i nogle udviklingsstadier og derfor er det interessant at undersøge insektaktiviteten ved forsøgsparcellerne.

Eksempelvis forekomsten af skadedyr, nyttedyr og flyvetidspunkter og sammenholde det med målt angrebsgrad i afgrøden. Det kan, på sigt give mere viden til brug for optimering af bekæmpelsesbehov og skadetærskler,” siger Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, Jord og dyrkningssystemer, Seges.

Håber på øget aktivitet i CA-dyrknigssystem

De data, der indsamles, kan derfor give en forståelse af, hvordan insektaktiviteten aktuelt ser ud i marken, hvornår de forskellige insekter er aktive, og hvordan biodiversiteten ændrer sig over en given periode i de forskellige dyrkningssystemer.

Og på den måde blive klogere på biodiversitet og undersøge mulige sammenhænge mellem biodiversitet og conservation agriculture.

”Med de CA-dyrkede parceller håber vi på sigt at kunne se en øget insektaktivitet. Specielt i ydersæsonerne, fordi insektfaunaen, der lever i jorden, har haft mulighed for at blive boende i den ikke-pløjede jord,” siger Ea Hørsving, biolog ved FaunaPhotonics.

Fokus på bladlus

Dyrkningssystemet conservation agriculture, hvor der er ingen eller minimal jordbearbejdning, er anerkendt for at tilgodese en mere bæredygtig produktion og ligeledes opretholde en høj produktivitet.

Samtidig anses conservation agriculture for at have en positiv indflydelse på biodiversiteten. Eksempelvis giver ingen jordbearbejdning og afgrøderester føde- og levegrundlag for regnorme og insekter.

”Sensorerne vil give os mere viden om den biodiversitet, vi har ved forsøgsparcellerne, og vi kan forhåbentlig blive klogere på en række punkter.

Det første år i GRObund har vi haft hestebønner, hvor det er interessant at holde øje med aktiviteten af bestøvere. I 2022, hvor vi i efteråret udsåede vinterhvede, er det oplagt at kigge nærmere på aktiviteten af bladlus”, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Faktaboks

GRobund

Seges og Syngenta har i samarbejde lavet et flerårigt storskalaforsøg med tre dyrkningssystemer hos tre landmænd med tre forskellige jordtyper.

De tre dyrkningssystemer er:

  • Traditionel pløjning
  • Reduceret jordbearbejdning
  • Conservation Agriculture

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.