SF ønsker at omlægge 100.000 hektar til energipil

SF foreslår en massiv omlægning fra almindelig agerjord til energiafgrøder.

SF foreslår i et nyt udspil, deres "grønne genopretningsplan" at, at ca. 100.000 hektar landbrugsjord skal overgå til energipil eller –poppel.

Ifølge SF vil det giver en væsentlig lavere udledning af kvælstof – ca. 5.000 tons årligt ved fuld indfasning i 2021 - til vandmiljøet og en markant mindre klimabelastning. Dertil giver det en større dansk selvforsyning med biomasse til energiproduktion.

Staten bør afsætte 540 mio. kr. til omlægningen - penge, som tages fra landbrugsstøtten - foreslår SF.

Landbrugsavisen.dk har ringet Uffe Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - Klima og Vand, under Aarhus Universitet, op for at få hans syn på forslaget. Uffe Jørgensen har forsket indgående i energipil.

Godt for vandmiljøet

Der er fordele ved energipil, men også udfordringer, siger forskeren.

"Jeg mener, at det er meget effektivt over for vandmiljøet. Det er noget af det sikreste, efter min mening, som kan gøres, sammenlignet med efterafgrøder, der skal etableres hvert år, hvor der er usikkerhed omkring, hvordan den etableres," siger Uffe Jørgensen.

"Det kan være et udmærket første trin at gøre," siger Uffe Jørgensen med henvisning til, at den er en fornuftig energiafgrøde i dag, men på sigt måske ikke er relevant.

Problem: Værker fyrer med piller

Selvom træværkerne fyrer med biomasse i den nære fremtid, så er der en lavpraktisk udfordring:

"Problemet er, at de fleste træfyrede værker går over til træpiller og ikke træflis. Der er markedsudoverensstemmelse, man skal kigge på, inden man sætter gang i den store udrulning, " påpeger forskeren.

En sum på 540 mio. kr. - i snit 5400 kr. pr. hektar - virker fornuftig, siger han. Det er halvdelen af etableringsomkostningerne på cirka 10.000 kr. pr. hektar. Nogle af pengene skal dog gå til rådgivning, maskinfællesskaber og lignende, der kan hjælpe landmanden. Det er også fornuftigt, at landmanden selv skal betale noget for etableringen - så er der også noget på spil for landmanden, påpeger Uffe Jørgensen. I Sverige er der set eksempler på landmænd, der gratis får etableret energipil og derefter er ligeglad med afgrøden, siger han.

Finansielt skal landmanden kunne vide sig sikker på, at energipilen er en stabil indtægt i de 10-30 år, som energipilen står på arealet. Energipil høstes hvert tredje eller fjerde år, men kan stå op til 30 år, inden udbyttet falder.

Brug for langsigtet perspektiv

Manglen på langsigtet politik er en af årsagerne til, at energipil ikke har bredt sig voldsomt i landskabet, siger forskeren.

"Det skyldes dels, at der ingen klar politik har været på det. Det er svært for landmænd at vide, om det er en fornuftig, 20-årig investering," siger Uffe Jørgensen.

"Politikerne skal sandsynliggøre, at det er fornuftigt i en længere periode. Det skal ikke være et hovsatilskud. Det skal være en del af en større politik," siger han.

Om 20 år forventer forskeren dog, at andre energisystemer vil vokse frem, hvor træfyring til kraft/varme er irrelevant. Der vil det være noget andet, man skal satse på, vurderer han: Eksempelvis græs til selvforsyning af protein.

Pilen skal have vand - masser af det

Her og nu er det vigtigt for landmænd at gøre sig klart, at energipil kun giver gode afkast på gode jorde.

"Der har været en meget uheldig opfattelse af, at pil gror af sig selv. Det gælder slet ikke i etableringsfasen," siger Uffe Jørgensen.

Landmænd kan altså ikke bare tage deres dårligste mark ud og plante pil. Afgrøden skal gerne have vand - ikke være oversvømmet hele sommeren, men gerne i perioder og om vinteren. En lavbundet sandjord i Vestjylland kan være fornuftig, men en bakketop eller en sandet jord på Sjælland vil være dårlig.

"Der har været alt for mange eksempler på alt for mange, dårlige udbytter i praksis," siger Uffe Jørgensen.

Der har ligeledes været eksempler på, at energipil er høstet forkert, så kvaliteten af flisen blev dårlig - og eksempler på manglende afsætningsmuligheder.

Såfremt SF's udspil om energipil vinder gehør, så foreslår Uffe Jørgensen, at politikerne inddrager landbrugets organisationer i udformningen af politiken, således at man får fornuftige systemer for landmændene. Det er eksempelvis en god ide at få etableret afsætningsfællesskaber.

Han pointerer, at der i Sønderjylland og Nordsjælland er velfungerende avlerforeninger, som har været gode til at hjælpe landmændene med energipil.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.