
Landbruget bør tage et økonomisk medansvar for den nye, målrettede miljøregulering, som alle i princippet ønsker sig. Det mener SFs fødevarepolitiske ordfører Lisbeth Bech Poulsen.
»Desværre er der ingen, der vil være med, så snart man kommer til det mere lavpraktiske. Men landbruget er nødt til at komme på banen,« siger Lisbeth Bech Poulsen.
»Forkælet tilgang«
Hun mener, det er »en forkælet tilgang«, når landbruget forlanger »fuld kompensation« til landmænd, der måtte miste muligheder ved en ny, målrettet miljøregulering.
Mere om dette tema
»Men der er jo nogle i landbruget, som vil vinde på en ny miljøregulering, hvor de må gødske mere. Jeg ville ønske, at erhvervet kom mere på banen, at man erkendte, at der er områder, hvor man skal gødske mindre, og at erhvervet tog et medsansvar for en økonomisk omfordeling,« siger Lisbeth Bech Poulsen.
Også andre hensyn
Lisbeth Bech Poulsen understreger, at landbruget i debatten om overimplementering og undergødskning ikke er ene om at have krav på hensyn.
»To tredjedele af den danske jord er under plov. Vi politikere har altså også en forpligtelse overfor resten af samfundet i forhold til natur, miljø og grundvand. Derfor mener jeg ikke, man »bare« kan give landbruget lov til at gødske mere,« siger hun.
»Vi skal efter SFs mening have et landbrug, som opfylder de principper, som Natur- og Landbrugskommissionen har beskrevet: Det vil sige et landbrug med plads til både landbrug OG natur. Og vi mangler stadig at få bedre styr på udledninger, sprøjtegifte og dyrevelfærd,« siger Lisbeth Bech Poulsen, fødevarepolitisk ordfører for SF.
LÆS INTERVIEWS MED FØDEVAREORDFØRERE
Landbrugsavisen.dk har interviewet alle ordførere og stillet kritiske spørgsmål til deres landbrugspolitik. Bliv klogere på deres holdninger i vores interviews.
Mette Bock: Vi vil bide VKO i haserne efter valget
Venstre: Valget er afgørende for »det landbrug, vi kender«
DF-politiker: Kvælstof-debat løber let af sporet
Konservativ: Undergødskning koster regnskov i Sydamerika
Kristendemokrater vil bevare selvejet med loft over landbrugsstørrelser
Radikale: Ingen grund til at lempe gødningsregler
S-politiker: Landbruget har malet sig op i et hjørne i miljødebatten
Alternativet: Landbruget skal være 100 pct. økologisk om 25 år
SF: Landmænd skal dele gevinsten ved mere gødskning
Enhedslisten: Drænvandsmålinger kan ikke bruges til noget
PARTIERNES LANDBRUGSPOLITIK:
LandbrugsAvisen har bedt alle partierne svare på tre centrale spørgsmål om landbrugets fremtid. Se deres svar her.
Kommentarer