Sidste chance for planteavlerne: Det er alvorligt med glyphosat nu
Ugen På Spidsen: Glyphosatsalget i Danmark er tredoblet de sidste 30 år. Det er på høje tid at minimere forbruget, hvis vi vil beholde midlet - hvis det da ikke er for sent, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Fra flere sider lyder nu stærke opfordringer til de danske landmænd om, at de sænker deres forbrug af glyphosat til kun det allermest nødvendige.

Senest på Patriotisk Selskabs årlige Plantekonference i sidste uge, hvor chefkonsulent Erik Andkær Pedersen fra Patriotisk Selskab sagde:

"Det eneste vi kan gøre, er at nedsætte forbruget af glyphosat nu. Det skal vi virkelig tage alvorligt. Så har vi gjort, hvad vi kunne".

Også på Plantekongressens årsmøde opfordrede Torben Hansen, planteformand fra Landbrug & Fødevarer og Troels Toft, plantedirektør på Seges til at minimere forbruget - især nedsprøjtning før høst og nedsprøjtning af efterafgrøder burde kunne undlades - og præcisionssprøjtning tages i brug.

Glyphosatforbruget er steget

Det er måske nok ved at være på tide, at der sker noget drastisk med forbruget.

For salget af glyphosat i Danmark er rent faktisk tredoblet de sidste 30 år - fra godt 400 tons aktivstof i 1991 til godt 1.200 tons de senere år. Endda med et par meget høje enkelt peaks på både 1.600 tons og små 2.000 tons for 8-10 år siden.

Så der er noget at gå efter.

Om det hjælper på EUs beslutning, at danske landmænd sender et signal og sænker deres forbrug af glyphosat markant, er ikke godt at vide.

Men det kan da i hvert fald gøre indtryk på danske forskere, myndigheder og politikere, der forhåbentlig kan tage budskabet med til EU.

EU-forbud rammer også Danmark

De danske opfordringer om at sænke forbruget af glyphosat skyldes som bekendt ikke faglige problemer.

Det lader nemlig til, at de fleste danske forskere og myndigheder stadig bakker op om brugen af glyphosat - ikke mindst set i lyset af en erkendelse af, at de fleste alternativer er meget værre. Og at, når glyphosat bruges korrekt, så trænger det ikke ned i grundvandet.

Den netop udgivne årsrapport fra GEUS, der står for overvågningen af grundvand, siger: "glyphosat er et stof, som vi meget sjældent ser i grundvandovervågningen".

Glyphosat-forbud vil koste plantesektor 1,7 mia. kr. 11. januar · 09:40

Så opfordringerne skyldes selvfølgelig, at alle frygter, at EU vedtager et forbud mod glyphosat, når den seneste fem års godkendelse udløber ultimo 2022. Hvilket er om mindre end tre år.

Og et EU-forbud gælder typisk i alle EU-lande - og så har de danske myndigheder ikke så meget at skulle have sagt.

Sådan stemte EU-landene sidst

Var det mon derfor Storbritannien havde så travlt med at komme ud af EU? Næppe. Men det faktum, at de netop er trådt ud af EU, kan faktisk godt bekymre.

EU er nemlig delt i modstandere og tilhængere af at forny glyphosat-licensen. Og Storbritannien er lige som Danmark tilhænger af at glyphosat stadig er tilladt at bruge i landbruget.

Begge lande stemte ja, da den sidste fem års licens skulle fornyes. Det samme gjorde Sverige, Finland, Baltikum, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Holland og Spanien. Mens Frankrig, Belgien, Østrig, Italien, Kroatien og Grækenland stemte imod. Og Portugal undlod at stemme.

Siden har Tyskland skiftet mening, og stemmer nok ikke ja næste gang. Og flere lande kan nok ventes at følge trop. Der er i hvert fald stor folkelig modstand i Frankrig, Italien, Østrig, Belgien og Tyskland.

Luxembourg har som det første land i EU vedtaget et forbud mod at markedsføre glyphosat fra 1. februar 2020.

"Fremtiden for glyphosat er ekstremt udfordret. Med England ude af EU, og folkeopinionen i de store EU-lande viser over 80 pct. modstand mod glyphosat, er det en gigantisk udfordring", siger Torben Hansen.

Debatten er ikke baseret på fakta, men på følelser. Så det ser lidt sort ud fra landbrugets side.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.