Sjælden virus fundet i rugmark - giver markant udbyttetab

I en rugmark nær Auning på Djursland har to planteavlskonsulenter fra Djursland Landboforening, Charlotte L. Udsen og Christina H. Siegumfeldt, fundet de sjældne og meget smitsomme vira soilborne cereal mosaic virus (SBCMV) og wheat spindle streak mosaic virus (WSSMV).

Kun to gange tidligere er virusset fundet i en rugmark i Danmark, hvorimod der er fundet flere tilfælde i hvede landet over, oplyser Djursland Landboforening.

”Landmanden havde på et lavtliggende areal en plet, som ikke rigtig ville noget. Pletten havde vokset sig større og større, uden vi rigtig kunne finde en forklaring.

Derfor besluttede vi os for at tage nogle planter med til Seges, som sendte prøverne til Tyskland. Her har man rigtig meget erfaring med de virusser, som vi havde en mistanke om kunne være i marken”, fortæller Charlotte L.Udsen.

De omtalte virus bæres af en jordboende svamp, Ploymyxa graminis, som findes i de fleste marker og i sig selv er ganske harmløs.

”Svampen er ufarlig, men kan være bærer af virus. Der er ingen forklaring på, hvor virusset kommer fra, eller hvordan det opstår. Vi ved, at svampen lægger sig op af rødderne, hvorefter virusset overføres til afgrøderne, og væksten svækkes ”, forklarer Christina H. Siegumfeldt.

Ingen bekæmpelse mulig

Hvis en landmand får konstateret en af de to jordbårne virussygdomme på sine arealer, så findes der ingen bekæmpelse på virusset, som ifølge de tyske eksperter kan give et potentielt udbyttetab på op imod 50 procent i hveden og 70 procent i rugen.

En løsning kunne være hyppig sædskifte, hvis det er muligt, men virusset er at finde i jorden i op mod 15 år.

Det giver store krav til landmanden om maskinhygiejne. Der skal simpelthen gøres rent hver gang, man kører ud af marken. Dels for at viruset ikke breder sig, men også for at nabomarkerne ikke bliver smittet, hvis man eksempelvis har et maskinfællesskab.

”Budskabet må være, at hvis man har et problemområde, som ikke kan forklares med andre ting, så må man være kritisk overfor for de pletter – de kan jo testes. Dernæst handler det om damage control, så virusset forbliver på den ene plet”, lyder det fra Charlotte L. Udsen.