Sjældent dyrket frøgræs overrasker med topudbytte

DLF har nu færdigrenset 2019-høsten, og det samlede udbytte for græs- og kløverfrø lander meget flot på indeks 107 i forhold til 5-årsgennemsnittet for 2014-2018. Rensesvindet er opgjort til 16 procent.

Målt i mængde er det den største frøhøst nogensinde for DLF.

Det skriver Tidsskrift For Frøavl i juni-juli-nummeret.

Avlerne af krybhvene opnåede det højeste udbytte sat i forhold til 5 års-gennemsnittet 2014-2018 med indeks 151. Arten hvenefrø, alm. og krybende blev i 2019 kun dyrket på 143 hektar i Danmark, ifølge Landbrugsstyrelsen.

Engsvingel indtager den modsatte ende af spektret med indeks 75.

Den arealmæssigt største art, alm. rajgræs fik et flot år med et udbytte på indeks 111, dog med store variationer fra 1.400 kg pr. hektar til 2.100 kg pr. hektar på grund af svære høstbetingelser i nordvest- og vestdanmark. Rensesvindet var 15 procent.

En anden af de store arter, rødsvingel landede på indeks 98, og her blev udbyttet trykket af for lette frø og et stort udkrudtstryk af væselhale. Rensesvindet var 15 procent.

Også hvidkløver havde et stærkt varierende år på grund af stort insekt-rykind, lige fra flotte 880 kg pr. hektar på Bornholm til 380 kg pr. hektar på Lolland-Falster. Udbytteindekset landede på sølle 76, og rensesvindet var 35 procent.

Målt på økonomi for avleren blev det bedste resultat som gennemsnit nået i engrapgræs med et DB1 på  14.067 kr. pr. hektar. Herefter følger alm. rapgræs (12.199 kr.), rajsvingel (11.284 kr.), strandsvingel (10.301 kr.) og bakkesvingel (10.008 kr.). Rødsvingel lander på et DB1 på 9.548 kr. og alm. rajgræs. på 9.264 kr.  

I gennemsnit for hele DLFs frøareal er afregningen 13.800 kr. pr. hektar og DB1 ca. 9.800 kr. pr. hektar.

sbu