Sjældne plantearter kan blive fremtidens efterafgrøder
Ugen på Spidsen: Med øgede krav haster med at finde efterafgrøder, som kan bidrage til at gøre efterafgrøder til en god forretning for landmanden. Og hvem ved, måske kommer havesyre eller farvevajd til at høre til blandt Danmarks mest dyrkede afgrøder, skriver denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Det var en brat opvågning, da det kom frem, at regeringen havde indgået en politisk aftale om at fremrykke kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020.

Det betyder, at kravet om målrettede efterafgrøder forøges fra 130.000 hektar til 380.000 hektar. Og det betyder, at kravet om målrettede efterafgrøder bliver 30 pct. i en stor del af landet.

Danmarks største afgrøde

Efterafgrøder bliver dermed Danmarks største afgrøde.

Mange landmænd skal vænne sig til at krav om efterafgrøder eller alternativer på op mod halvdelen af efterafgrødegrundlaget. Dermed bliver det vigtigere end nogensinde før, at finde de efterafgrøder, der løser opgaven bedst.

Det arbejdes der på. Og det arbejde vil helt sikkert blive intensiveret voldsomt i de kommende år.

For udover at samle næringsstoffer og løsne jorden i dybden, så kan efterafgrøder nemlig også have en række andre gavnlige virkninger.

Målrettet valg af efterafgrøder

På jorder med lav frugtbarhed kan man med fordel vælge at så boghvede som efterafgrøde. Boghvede udskiller nemlig organiske syrer, som kan opløse hårdt bundet fosfor i jorden.

På samme vis kan en arter som havesyre og rundbælg bidrage til, at der stilles en række andre næringsstoffer til rådighed for den efterfølgende afgrøde.

Mangler viden

På Københavns Universitet forskes i forskellige efterafgrøders positive egenskaber.

Her er man fuldstændig ligeglad med, hvad frøene til de mange forskellige arter af efterafgrøder koster.

Erfaringen fra tidligere er nemlig, at frø fra en given art kan koste spidsen af en jetjager - men, at prisen kan falde meget hurtigt, hvis driftige landmænd og frøproducenter sætter frøproduktionen i system, og finder andre anvendelsesområder til frøene.

Derfor kan det meget vel være, at karse, hør, sæddodder, farvevajd og en masse andre arter, som vi dårligt vidste fandtes, bliver fremtidens efterafgrøder. Alene eller i blanding med andre efterafgrøder andre positive egenskaber.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.