Sjællandsk gods: Minivådområde gavner både natur og miljø

Artiklen er fra arkivet og bragt første gang i fagmagasinet MARK, januar 2019.
 

Torbenfeldt Gods har indviet et minivådområde i januar 2019.

Dermed bidrager godset til målet i Fødevare og Landbrugspakken, hvor landbruget fik lov til at bruge mere kvælstof mod at kompenserer for den øgede udvaskning af kvælstof ved at etablere minivådområder.

Motivationen for at etablere minivådområdet har dog også været drevet af ønsket om at gavne naturen og skabe bedre vilkår for vildet på godset.

»Entreprenøren startede gravearbejdet lige efter høst. Og for et par uger siden kappede vi hoveddrænet og begyndte at lede drænvand ind i bassinerne «, fortæller Richie Jensen, driftsleder på Torbenfeldt Gods.

Minivådområdet er placeret i en lavning langs et hoveddræn på en af de mange kuperede marker, der hører til godset. Selve minivådområdet med de i alt fire bassiner dækker et areal på 0,92 hektar.

Luftfoto af minivådområdet med sedimentationsbassinet længst til venstre efterfulgt af de tre bassiner med bræmmer mellem. Foto: Torben Worsøe.

Sendt i udbud

Omkostningerne til etablering af et minivådområde varierer meget, og afænger især af hvor meget jord, der skal graves, og hvor langt eventuelt overskudsjord skal flyttes.

»Vådområdet skulle etableres for et budget på maksimalt 650.000 kroner, som er det højeste beløb, man kan få godkendt. Vi sendte det i udbud hos tre entreprenører. En sprang fra, og en anden sendte et tilbud, der lå over beløbsrammen«, siger Richie Jensen.

Han tilføjer, at det bl.a. skyldes, at de var nervøse for, at der skulle flyttes en del jord. Og fordi der skulle trækkes strøm ud til den pumpe, der skal pumpe vandet fra hoveddrænet op i minivådområdet.

Ud over planteavl og 60 udlejningsboliger er skovbruget en vigtig driftsgren på Torbenfeldt Gods. Privatfoto.

Godt for miljøet

Minivådområdet på Torbenfeldt Gods renser drænvandet fra 79 hektar og skal efter planen fjerne en fjerdedel af det kvælstof, der er i drænvandet.

Samtidig fjerner det 30-56 pct. af det fosfor, der er i drænvandet. I projektbeskrivelsen er der regnet med, at minivådområdet fjerner 416 kg kvælstof pr. år. Der er ikke regnet på fosfor-effekten.

»Vi pumper vandet fra hoveddrænet op i et sedimentationsbassin, som skal tilbageholde fosfor. Derefter løber vandet gennem tre store bassiner, som er en meter dybe«, fortæller Richie Jensen.

De tre bassiner er adskilt med bræmmer med lavt vand. Bræmmernes funktion er først og fremmest at tilføje kulstof samt at fordele og tilbageholde vandet. Fjernelsen af kvælstof sker i bunden af bassinerne, hvor noget af det kvælstof, der er i dræn vandet omdannes til luftformigt kvælstof ved denitrifikation.

Når vandet har passeret gennem minivådområdet ledes det ud til en iltningstrappe bestående af sten. Derfra ledes det ned til hoveddrænet, og væk fra markerne.

Også godt for vildtet

»Vi går meget op i at skabe gode vilkår for vildtet. Vores motivation for at etablere minivådområdet har derfor både været drevet af at medvirke til, at de øgede N-kvoter kan bevares. Og af at skabe liv og variation i landskabet«, siger Richie Jensen.

Han tilføjer, at det umiddelbart ville have givet bedst mening, hvis minivådområdet var blevet anlagt langs markskellet op mod en skov. Det lod sig dog ikke gøre, da terrænet stiger kraftigt op mod skoven.

Derfor ligger minivådområdet et stykke inde i marken ved siden af et vandhul. Det giver god mening i forhold til at skabe gode forhold for vildtet.

Men det betyder samtidig, at dyrkningen af knap et par hektar opgives og lægges brak. Ganske enkelt fordi der bliver for mange kiler.

Forbedret afvanding

Ud over de positive gevinster for miljøet og naturen, så er Richie Jensen også sikker på, at etableringen af minivådområdet gavner dyrkningen af de 79 hektar, som bliver afvandet til minivådområdet.

»Det er en fordel, at vi har åbnet hoveddrænet, så der er et åbent bassin, hvor vi kan erne de partikler, der skylles ud i drænet. Det giver en bedre passage og dermed en bedre afvanding«, siger Richie Jensen.

Erfaringen fra andre minivådområder er, at sedimentationsbassinet skal oprenses ca. hvert femte år. Dermed fjernes de afl ejrede lerpartikler, som indeholder fosfor. De tre øvrige bassiner kræver ikke vedligehold.

Dog skal der etableres græs på skråningerne.

»Det bliver spændende at se, hvordan det tager sig ud, når der kommer græs på skråningerne,« siger Richie Jensen.

En undersøgelse har vist, at bassinernes vanddybde og hældningen på skrænterne har stor betydning for bevoksningen. Således har svagt skrånende kanter og lavvandede områder flest plantearter.

Desuden falder plante-diversiteten ned gennem minivådområdet. Formentlig fordi indholdet af næringsstoff er falder gradvist ned gennem minivådområdet.