Skærpet pesticidkontrol giver bagslag - nu skader det miljøet

Ugen På Spidsen: Med indblanding fra både politikere og Rigsrevisionen er Miljøstyrelsens arbejde med at godkende pesticider nu gjort så omstændeligt, at landmænd tvinges til at gribe til løsninger, som fører til et øget pesticidforbrug. Gaucho er et eksempel, mener ugens klummeskribent på Mark Plus.

Over hele EU har der været kritik af, at medlemslandene gennem de senere år har været for rundhåndede med at give dispensation til at bruge pesticider, som ellers var dømt ude.

I Danmark har det betydet, at politikerne offentligt blander sig i Miljøstyrelsens arbejde. Samtidig har Rigsrevisionen udarbejdet en rapport, som fører til, at de midler, der søges dispensation til at bruge, nu skal gennem en særlig kontrol.

Skåret ud i pap betyder det, at den meget stramme kontrol, der er for godkendelse af pesticider i Danmark, er strammet yderligere for de midler, der søges dispensation til at bruge.

Til skade for miljøet

Ingen kan være imod, at de pesticider, der bruges i landbruget, skal gennemgå en godkendelsesprocedure, så konsekvenserne af brugen er grundigt undersøgt.

Men det er kritisabelt, hvis proceduren for godkendelsen af et middel er gjort så omstændelig, at et godt og effektivt middel ikke kommer på markedet tids nok til, at det kan bruges - og at landmænd således tvinges til at bruge pesticider, der ikke er så effektive.

Gaucho er et eksempel på dette.

Allerede i august ansøgte sukkerroebranchen om dispensation til at bruge roefrø, bejdset med Gaucho.

I sidste uge meddelte Miljøministeriet, at det endnu ikke er afgjort, om der kan gives dispensation til at bruge Gaucho - og at der kan gå yderligere tre uger, inden afgørelsen forelægger.

Det er for sent til, at roedyrkerne kan nå at få Gauchobejdset roefrø til vækstsæson 2020.

Derfor bliver der i stedet bestilt roefrø bejdset med et middel, som er mindre effektivt end Gaucho.

Det vil helt sikkert føre til et øget forbrug af skadedyrsmidler på roemarkerne i løbet af vækstsæsonen. Får vi et år med udbredte angreb af trips og bladlus, vil det - uanset hvor meget der sprøjtes - tilmed føre til en udbyttenedgang.

Uanset hvad Miljøstyrelsens afgørelse er, så er det kritisabelt, at afgørelsen falder så sent, at landmændene tvinges til at ty til plan B.

Forbruget af kemi skal reduceres

Det er i alles interesse, at forbruget af pesticider begrænses mest muligt.

Politikerne er dog nødt til at anerkende, at der gennem de seneste år er taget så mange midler af markedet, at der ikke altid findes effektive midler til at løse bestemte problemer i marken.

Løsningen er, at finde alternativer til pesticider. Det tager tid.

Derfor er landbruget i disse år i en situation, hvor de i visse situationer bliver tvunget til at bruge midler, som ikke har tilstrækkelig effekt til at løse særlige problemer i marken. Det skader miljøet, og det skader landmændenes økonomi.

Derfor er det vigtigt, at proceduren i forbindelse med vurderingen af de enkelte midler er så effektiv som muligt.

Det kræver, at eksperterne i Miljøstyrelsen får arbejdsro, og bruger tiden og deres kompetencer på det de er bedst til.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.