Skal vi være bekymrede over et stigende antal fund af pesticider i drikkevandet?

Ugen På Spidsen: Pesticider findes i flere og flere drikkevandsboringer. Men det er kun naturligt, at vi mennesker sætter kemiske spor. Helt rent vand findes kun i laboratoriet, ifølge professor. Det skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) var for et par dage siden i TV2 med en opsigtsvækkende melding om, at 2021 kan blive rekordår for pesticidfund i drikkevand, fordi der i årets første måneder er fundet pesticidrester i 63,1 pct. af de 1.355 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark.

Grænseværdierne var dog kun overskredet i 14 pct. af prøverne.

Tallene kommer fra et dataudtræk fra GEUS´ landsdækkende boringsdatabase Jupiter, oplyser DN.

Som konsekvens kræver DN, at der indføres et totalt forbud mod sprøjtemidler på de 200.000 hektar jord,  hvorunder fremtidens drikkevand dannes. Enten skal arealerne dyrkes økologisk eller også skal jorden opkøbes og udlægges til natur, mener de.

Men er der overhovedet nogen grund til det?

FLest fund i Københavnsområdet

Kigger man nærmere på fundene kan man se, at de er meget uens fordel i landet.

Der findes langt flest i Hovedstadsområdet og på Ærø, hvor der er fundet pesticidrester i over 80 pct. af de aktive vandværksboringer.

Også store dele af Fyn, Tåsinge, Langeland, Mors og områder i Nordsjælland ligger forholdsvist højt.
Mens især Vestjylland og dele af Vest- og Sydsjælland ligger lavest.

Fra Træbeskyttelse og roer

Ifølge interesseorganisationen Danva, der arbejder med vand og spildevand, er det primært svampemidlet DMS, der findes i grundvandet i Københavnsområdet, skriver TV2.

DMS er et nedbrydningsprodukt, der kan stamme fra to forskellige moderstoffer - tolyfluanid og dichlofluanid. Sidstnævnte har indgået i træbeskyttelse og maling, og er især noget man stadig slås meget med i byområder. Tolylfluanid har været anvendt som pesticider til bær, frugter, frugttræer og i prydplanter.

Siden 2007 har stofferne ikke været brugt som pesticider, og de bruges heller ikke længere i træbeskyttelsesmidler og maling mod svamp. 

Dog kan der stadig stå noget gammelt træbeskyttelse eller maling rundt omkring, som man bør kassere.

Hvad angår de hyppigere fund af pesticider på Ærø og dele af Fyn forklarer Danva de hyppigere fund med en kompleks geologi - samtidig med at der har været en stor produktion af roer i området tidligere. Herfra kommer nedbrydningsproduktet DPC fra midlet Chloridazon, der blev forbudt i 1996.

Husk fornuften og det faglige grundlag

Danmark har noget af verdens reneste drikkevand.

Og jeg går selvfølgelig også ind for at det skal fortsætte sådan. Min drøm er bestemt ikke, at det bliver nødvendigt at rense vores drikkevand med alle mulige kemikalier, for at vi skal kunne drikke det - som man vitterligt gør i mange andre lande. Eller at vi skal ned i supermarkedet for at købe rent vand på flaske - som vi gør på mange ferier sydpå.

Tværtimod. Vi skal passe godt på vores grundvand. Det tror jeg, de fleste er enige med mig i.

Men ligefrem indføre sprøjtefri drift på 200.000 ha lyder som en stor overdrivelse. Det burde slet ikke være nødvendigt.

Det grundvand, der kommer ud af vandhanerne i vores hjem, er 30-50 år gammelt. Og fundene der dukker op i dag, er fra for længst forbudte midler - som blev brugt i en tid, hvor man ikke tænkte så meget på risikoen for forurening.

Det gør vi i dag, og alle godkendte pesticider i Danmark er så gennemtestede, at de kan bruges med god samvittighed, uden man behøver være bange for, at de havner i grundvandet.

Desuden er fundene oftest langt, langt uden grænseværdierne for pesticider i grundvandet, fordi vi kan måle mindre og mindre mængder - som vi ikke kunne finde for bare få år tilbage.

Vise ord

"Vi mennesker sætter kemiske spor. Så vi vil blive ved at finde flere og flere pesticidrester i grundvandet. Helt rent vand findes kun i laboratoriet".

Sådan sagde en mangeårig professor på Københavns Universitet, Jens Carl Streibig, for nylig i en artikel på Altinget.dk

Et tankevækkende budskab.

Han mener, at flere fund af pesticider i grundvandet ikke er ensbetydende med, at grundvandet er mere forurenet end tidligere. Det skyldes derimod, at man er begyndt at analysere for flere og flere pesticider - og at overvågningen er blevet mere målrettet.

Målrettet overvågning betyder, at målingerne ikke er tilfældigt udvalgte - man at man oftere måler i boringer, hvor der tidligere har været fund - end man måler i boringer uden fund. Og det siger sig selv, at der er størst sandsynlighed for at finde pesticider der, hvor man har fundet dem før.
Derfor bliver det vanskeligt at sammenligne tallene.

Desuden vil vi også kunne finde masser af spor efter industrikemikalier, medicinrester og andre kemikalier i grundvandet, hvis vi begyndte at måle efter dem i langt højere grad. For vi mennesker sætter kemiske spor.

Vandet kan sagtens drikkes

Både Danva og Styrelsen for Patientsikkerhed forsikrer, at niveauet af pesticider på ingen måde er så højt, at man ikke kan drikke vandet.

Det kan man sagtens - også i områderne med de hyppigste fund, skriver TV2.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.