Skift tidlig såning ud med mellemafgrøder for ikke at opformere græsukrudt

Mellemafgrøder er et rigtig godt alternativ til tidlig såning, og tæller også 1:2, påpeger planteavlskonsulent.

Tidlig såning som alternativ til efter-afgrøder har mange ulemper. Den største er en meget større opformering af græsukrudt i forhold til såning sidst i september, fortæller Peter Westphael fra Fjordland.

- Men tidlig såning giver også flere problemer med lus og havrerødsot, lejesæd og goldfodssyge, siger han.

Det er også problematisk i forhold til Boxer, som ikke må bruges for tidligt, fordi det er for varmt - hvilket øger risiko for fordampning. Så græsukrudtet kan let blive for stort, før det må sprøjtes - så virkningen ikke er optimal.

- Mellemafgrøder er et rigtig godt alternativ til tidlig såning, og tæller også 1:2. Det skal etableres før 20. juli og bestå af olieræddike eller gul sennep - og følges af vintersæd efter 20. september. Også græsfrø kan bruges som mellemafgrøde efter høst. Der er ikke krav om 25 kg N i eftervirkning som i efterafgrøder. Så der er mange fordele, siger Peter Westphael.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.