Skræddersyet kalkning er nyt våben mod kålbrok i raps

Høje rapspriser i kombination med klimaforandringer og stramme plantedækkeregler frister mange til at dyrke raps for tit - og derfor bliver kålbrok et større og større problem. Hidtil har sædskiftet været den bedste forebyggelse, men målrettet kalk kan måske også hjælpe.

I 2022 deltog LandboNord i en landsforsøgsserie for at belyse effekten af kalkning - og specielt kalkning omkring såning for midlertidigt at hæve pH i jorden omkring de nysåede rapsplanter. 

- Forsøgene viste en vis succes, da det gav en statistisk sikker reduktion i kålbrok ved at tildele begge kalkprodukter på de stærkt kålbrokinficerede jorder.

- Men der var ikke sikre forskelle på effekten af de to kalktyper, fortæller Jacob Møller, planteavlskonsulent, LandboNord.

Øverlig placering af kalk 

Jacob Møller mener, at det er nærliggende at gå skridtet videre og finpudse strategien ved at kombinere to kalkningstiltag.

- Vi vil i år prøve en kalkningsstrategi mod kålbrok af i praksis hos et par lokale rapsavlere. Udgangspunktet vil være at placere kalken i den øvre del af pløjelaget og fastholde det her, da det er her ”slaget skal stå”.

- Etableringsfasen kan være kritisk for de små raps-kimplanter, der kan byde på fugtige forhold, lunt vejr og dermed aktivt smitstof fra kålbrok som svømmer rundt i de øverste centimeter af såbedet, siger han.

I princippet bør kombinationen af forskellige kalk-tiltag kunne lave en sikker zone for plantens rødder med et lokalt højt reaktionstal.

Mens planterne er 1-3 uger og under fugtige forhold, vil kalken helt naturligt skylle med ned langs så-rillen i et grubbesået system og holde en passende høj kalkgradient i rodens nærmiljø, mener Jacob Møller. 

Han understreger, at kalkstrategien ikke skal ses som en invitation til at skyde genvej i de nuværende sædskifteanbefalinger, som fastholdes på 5-6 dyrkningsfrie rapsår. 

Læs mere om emnet i det nye nummer af Fagmagasinet MARK, der udkommer tirsdag 14. marts.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.