'Skyd høsten' - Bryd reglerne og få bedre billeder med mobilen

LandbrugsAvisens årlige konkurrence 'Skyd Høsten' er allerede i gang og vi venter med spænding på de første indsendelser i grøntsagskategorien, som er med i år. LandbrugsAvisens fotograf giver her et par gode råd, til at tage vinderbilledet.

Billeder bliver bedre og bedre. Ikke fordi vi bliver bedre til at tage billeder, men fordi vi på forhånd kan se, hvad vi laver.

Men selv om vi efterhånden er hjulpet godt på vej, er her alligevel et par tips til at tage vinderbilledet i vores årlige "Skyd høsten" - konkurrence.

En sejlivet myte

"Nej, nej, nej. Du må da ikke tage billeder op mod lyset!«

Myten er en af de mest sejlivede inden for det at tage billeder. Og påstanden er lige så forkert, som den er sejlivet.

Billeder i modlys er ofte langt bedre end billeder taget i medlys. Folk, der portrætteres, får en flot »glorie« om hovedet, og selvom det ikke er alle, der fortjener det, pynter det alligevel.

At den der portrætteres, så heller ikke skal stå og misse med halvt lukkede øjne op mod en skarp sol, er yderligere en fordel.

Bruger du som de fleste mobiltelefonen til at tage billeder, kan det være en rigtig god idé at skygge over objektivet med hånden eller med en kasket. På den måde undgår man, at solen spejler sig alt for meget i de forskellige dele af objektivet.

Modlys eller lys fra siden giver også langt mere dybde i et landskab end medlys.

Bruger du et kamera, øger du mulighederne for at tage bedre billeder. Dels er både optik og processor bedre end i selv en dyr mobiltelefon, dels er der ofte en modlysblænde på objektivet, som du så skal huske at bruge.

Zoomen skal du ikke kun bruge til at trække motivet nærmere. Jo mere, du zoomer ind, jo mere uskarp bliver baggrunden. Den effekt er god, hvis du vil fremhæve en særlig del af motivet, som bliver skarp, mens baggrunden bliver uskarp.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Samme effekt kan du ikke bruge med mobilen, som kun er udstyret med digital zoom.

Grøntsager er med i år

Skyd høsten først har i år fire nye afgrøder:

  • Spisekartofler
  • Jordbær
  • Spinat til frø
  • Hestebønner

For både spisekartofler og jordbær gælder, at det skal være friland uden overdækning og til kommerciel avl.

Normalt ville vi først sætte vores traditionelle, velkendte høstkonkurrence i gang sidst i juni. I år har vi fremrykket, hvornår Skyd Høsten starter, så du allerede nu kan indsende dine fotos eller videoer.

Faktaboks

Skyd høsten 2018 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr. 
  • Ugevindere trækkes fra uge 29. 
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en iPad 32GB Retina, værdi 2.799 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5x1 halvårs abonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr. 

Skyd høsten først:

  • Skyd høsten først og vind et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr. 
  • Årets 15 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm.rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spisekartofler*, jordbær*, spinat til frø og hestebønner. 
  • *Skal være friland, uden overdækning og til kommerciel avl

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr. 
  • Videoen må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder) eller send din video. 

Betingelser for at deltage:

  • I begge konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten
  • Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra i år
  • Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen
  • Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige
  • Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.