Slidt klassiker fra 1982 høster vinterbyg: Jeg gør mit bedste for at holde sammen på den

Deltidslandmand Peter Pedersen foretrækker at have egen mejetærsker i maskinladen trods et lille markbrug på 15 hektar. Og de seneste ti år har der stået Dronningborg på siden af høsteren, som i år kom i sving tre uger tidligere end normalt.

Den første vinterbyg er allerede høstet på enkelte pletter rundt om i landet - og fredag kom turen til Peter Pedersens vinterbygmark ved Brovst i Nordjylland.

Sidste år blev der høstet i sidste halvdel af juli, men i år måtte bedriftens gamle Dronningborg 4000s mejetærsker fra 1982 sendes i sving i vinterbyggen tre uger tidligere.

Maksimalt 50 hkg i vinterbyg

Peter Pedersen er deltidslandmand med 15 hektar i alt, og i år står der kun vinterbyg af den seksradede sort Meridian på en enkelt hektar.

"Jeg har jord af meget forskellig bonitet, men vinterbyggen står primært på sandjord. Det er også derfor, den er høstklar så tidligt," fortæller Peter Pedersen.

"Jeg håber på at nå op på 50 hkg pr. hektar, det vil jeg være tilfreds med. Men det kommer nok også til at knibe," vurderer han efter at den halve hektar med vinterbyg er i hus. 

Vandindholdet i den høstede vare er målt til 11,5 procent, og leveres direkte til den lokale DLG-afdeling halvanden kilometer væk. Normaludbyttet i vinterbyggen er ca. 60 hkg pr. hektar.

Dronningborg købt for 10 år siden

Den gamle Dronningborg blev købt for 10 år siden, fordi den foregående mejetæsker på ejendommen var for lille til at have monteret halmsnitter, og det var nødvendigt efter at dyrene blev sat ud. 

Mejetæskeren er noget slidt efterhånden. Motoren blev ganske vist totalrenoveret for fem år siden, men blandt andet især elevatorkæderne er blevet noget slidte, og det kræver en del vedligehold og småreparationer at holde den gamle Dronningborg kørende. 

Indtil videre er en udskiftning dog ikke på tale.

"Jeg gør, hvad jeg kan for at holde sammen på den, for jeg vil gerne have muligheden for at tærske selv. Det er jo svært at få en stor mejetærsker til at komme ud til sådan et lille areal, og det er fx også rart at kunne vente med høste til vandholdet er optimalt," siger Peter Pedersen.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Peter Pedersen arbejder til dagligt på fuld tid i en it-virksomhed. Han er vokset op på landet, men har ingen baggrund i landbruget.

Det lille landbrug har han haft i de seneste 20 år, og på de 15 hektar dyrkes i år vinterbyg, havre og vinterhvede.

Peter Pedersen deltager i Skyd Høsten bedst med det indsendte billede.

 

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg
  • Mangler høst: Alm. rajgræs, vinterraps, hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug, havre, spinat til frø og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.