Snart har vi 100.000 hektar græs til protein - her er afgrøden det går ud over

Perspektiverne i at dyrke græs til græsprotein er stort. Men hidtil har de fleste nok forbundet det med noget, der først sker langt ude i fremtiden. For de danske græsproteinfabrikker er blandt de første i verden, og har derfor stadig en del børnesygdomme.

Udviklingsfasen har været lang, og der går tid, før teknologierne fungerer optimalt. Og der er også logistiske udfordringer. Samtidig har det været svært at få økonomi i dyrkning af græs til protein - i hvert fald hvis man ikke er økolog eller har sit eget biogasanlæg. Derfor har man let kunnet få det indtryk, at græsprotein vil blive lige så svært og langstrakt at løbe i gang, som biogas var det i sin tid.

Men nu udtaler Søren Krogh Jensen, professor i husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, at han tror, at der indenfor de næste fem år vil blive dyrket 100.000 hektar med græs, der leveres til bioraffinering til proteinproduktion.

Søren Krogh Jensen har noget at have det i, idet han de sidste 10 år har været del af et forskerhold på Aarhus Universitet, som har undersøgt, om græs kan bearbejdes, så det bliver et bæredygtigt alternativ til soja.

Dyrkning af græs kan løse mange problemer

Græs har mange fordele. Det kan høstes flere gange om året, og dyrkes på de fleste jorde - også dem der er uegnet til korn, raps og frø. 

Samtidig binder græs kulstof i jorden, har lav nitratudvaskning og kræver ikke pesticider. Og hvis der er kløver i græsblandingen, bliver der fikseret nitrogen fra luften, så behovet for gødning mindskes.

Græs er altså både en god nyhed for miljøet - men også for klimaet.

Hvis man udelukkende bruger danskproduceret græsprotein, og stopper med at impotere soja som foder til grise, kyllinger m.fl., er det muligt at halvere dyrefoderets klimaaftryk.

Hvorfor kommer gennembruddet nu?

Hidtil er græs mest brugt som foder til køer, heste og får, som kan bearbejde tungt fordøjeligt foder. Det kan enmavede dyr som grise og fjerkræ derimod ikke.

Men nu er forskerne blevet så gode til at trække protein ud af græsmarksplanter som græs, kløver og luccerne, at det kan bruges som foder til grise og kyllinger - og være et reelt alternativ til soja. Og grisene spiser det med største velbehag, ifølge Søren Krogh Jensen.

I Danmark er der allerede opført to kommercielle græsproteinfabrikker, der producerer det nye græsprotein til dyrefoder. Den ene fabrik har allerede produceret over 100 ton. Og Søren Krogh Jensen har kendskab til, at vi i Danmark etablerer mellem tre og fem fabrikker yderligere - idet regeringen har afsat midler til at støtte opførsel af nye fabrikker.

Græsprotein bedre end soja

- Det vil være revolutionerende for dansk landbrug, hvis vi får græsprotein-produktionen til at fungere i stor skala. I dag kan vi producere græsproteinkoncentrat, der faktisk har et højere proteinindhold end soja - og dermed er bedre end soja. Så hvis vi ser på proteinproduktionen pr. hektar, så er der lige nu ingen afgrøde i Danmark, som kan konkurrere med græsmarksafgrøderne,” fortæller Søren Krogh Jensen.

Årligt importerer Danmark 1,6-1,8 millioner ton sojapiller fra udlandet.

Græsprotein laves ved at græsset går gennem en juicepresser. Det giver saft på den ene side og fiberrester på den anden side. Ved at varme saften, er det muligt at få proteinet til at udfældes. Derefter sendes det gennem en centrifuge - og ud kommer en proteinpasta, som tørres. Og som nævnt har et højere proteinindhold end soja.

Hvad skal vi dyrke mindre af

Hvis der bliver dyrket 100.000 hektar med græs til protein om fem år, er der andre afgrøder, vi skal dyrke mindre af.

100.000 hektar er faktisk ikke så lidt - det svarer næsten til det danske areal med græsfrø, som i 2022 er på 124.000 hektar. I 2022 er der, efter oplysningerne fra EU-ansøgningerne, dyrket 478.00 ha med vinterhvede, 109.000 ha med rug, 41.000 ha med bælgsæd, 167.000 ha med majs, 253.000 ha med græs og kløvergræs i omdrift, og 226.000 ha med græs og kløver uden for omdrift.

Et godt bud på, hvad græsset til protein skal erstatte, er majs. I hvert fald hvis man spørger miljøfolk - som ikke er ret vilde med majs, der bliver set som en stor kilde til kvælstofudvaskning. Og da græs er meget miljøvenlig, vil det gøre en stor forskel, hvis majs erstattes af græs.

Hvis det er kvægfolk, der kommer til at dyrke det meste græs til protein, har de den fordel, at de også vil kunne få græspulpen tilbage fra fabrikkerne - som i forsøg har vist sig at være et godt foder til køer.

Ser man på det ud fra et jordfrugtbarheds-mæssigt synspunkt, vil det dog være mere optimalt, hvis det er rene planteavlere og svineproducenter, der kommer til at dyrke græs til protein. Det vil nemlig kunne øge kulstofindholdet i jorden - som ofte er lav på disse bedrifter - og dermed jordens frugtbarhed. Samtidig vil det miljø- og klimavenlige græs kunne sænke bedrifternes forbrug af gødning og kemi.

Kun tiden kan vise, hvordan det nye græsprotein-eventyr ender. Men et er sikkert - jeg vil følge det fra første parket.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.