Majs - og sojapriserne fik i går igen vind i sejlene og lukkede med stigninger på henholdsvis 2,22 og 1,42 procent på Chicago-børsen.
Og det er fortsat vejrudsigterne, der giver en ekstra risikopræmie til de to afgrøder, vurderer Jyske markets.
Aktuelle prognoser viser således, at 25-30 procent af de amerikanske majs og sojaplanter er i risikozonen for at blive stresset af tørken, ifølge US Climate Prediction Center.
For Iowa og Nebraska, der er henholdsvis den største og tredjestørste majsproducerende stat i USA, viser data fra i går, at 22 procent af Iowa oplever moderat tørke mod 16 procent ugen før. Det samme gør sig gældende for 25 procent af Nebraska mod 16 procent ugen før.
Markedsretningen afhænger dermed i høj grad af vejrprognoserne, og dem har selv meteorologerne svært ved at finde ud af, lyder det fra Jyske Markets.
Relaterede artikler
Kommentarer