Sortsblandinger stormer fortsat frem

Man skal ikke spole tiden længere tilbage end til efteråret 2019, for at komme tilbage til en tid, hvor dyrkning af sortsblandinger var en sjældenhed.

Dengang blev der kun dyrket sortsblandinger på sølle to procent af hvedearealet.

Sådan er det ikke længere.

Danske landmænd har på kort tid for taget dyrkning af sortsblandingerne til sig.

- Foreløbige tal viser, at der i dette efterår er sået sortsblandinger på mere end 36 procent af hvedearealet, siger Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent hos Seges.

Dermed er sortsblandinger den mest dyrkede ’hvedesort’.

Det er der flere grunde til. Faktisk så mange, at udlandet nu kigger mod Danmark og spørger sig selv, om de går glip af noget.

Højere udbytter

Dyrkning af sortsblandinger har mange fordele, ikke kun i forhold til bundlinjen, men også i forhold til at få en afgrøde der er mere robust.

Blanding af flere sorter har i forsøg øget udbyttet.

I vinterhvede har sortsblandinger således over en årrække givet et merudbytte på cirka to hektokilo per hektar, mens de i vårbyg har givet et merudbytte på cirka 0,5 hektokilo per hektar.

Merudbytterne forklares blandt andet med, at sortsblandingerne er bedre til at modstå svampeangreb. Derfor ses der i forsøgene lavere merudbytter for svampebekæmpelse i sortsblandingerne.

Blanding af flere sorter er tilmed med til at modvirke, at de enkelte sorter udvikler så hurtig resistens over for svampemidlerne.

Oplagte fordele

Når udbredelsen af sortsblandinger er gået så stærkt, skyldes det ifølge Marian Thorsted, specialkonsulent hos Seges, også, at forædlerne og grovvarefirmaerne har haft en positiv tilgang til at udbrede dyrkningen af sortsblandinger.

- Det er vigtigt, at landmændene kan få sortsblandinger med de bedste sorter på markedet. Sortsblandingerne er lidt dyrere, men det opvejes af fordelene ved at dyrke dem, siger Marian Thorsted.

Hun tilføjer, at man skal dyrke en blanding af mindst 3-4 sorter for at få fordelene ved at dyrke sortsblandinger.