Sovjetisk markbrug viser vej: Ny finanskrise kan redde klimaet
Ugen på Spidsen: Regeringen har rundhåndet opstillet mål for, hvor meget vi skal reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser frem mod 2030. De har dog ikke sagt præcis, hvordan det skal ske. Måske en regulær finanskrise version 2.0 er den mest direkte vej, skriver denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg hører ikke til blandt dem der mener, at klima-afgifter er løsningen på at nedbringe vores forbrug af for eksempel kød og flyrejser.

Ligesom jeg heller ikke stemmer for, at en tredjedel af Danmarks landbrugsareal skal tages ud af drift.

Jeg kan også lige så godt indrømme, at jeg ikke tilhører den gruppe af velmenende folk, som mener, at vi skal te os som en flok katolsk syndige væsner, der har forbrudt os mod vores tro, og derfor skal betale for vores synder ved at skamme os og daffe rundt med bøjede hoveder.

Tværtimod.

Jeg tror, at løsningen på klimaudfordringerne ligger i udvikling, optimisme og ny teknologi. Og så tror jeg, at landbruget kommer til at spille en meget vigtig rolle i forhold til at levere råstoffer, som bliver en integreret del af løsningen.

Rå betonkommunisme

Man kan ellers argumentere for, at nedsat forbrug er den mest direkte vej til at reducere CO2-udledningen.

Sovjetunionen har faktisk vist, at det kan være en særdeles effektiv vej at gå.

Sovjetunionens sammenbrud medførte nemlig ikke kun store økonomiske og sociale forandringer.

Det gav også en kæmpe klimagevinst.

Mindre kødforbrug og forladt landbrugsjord resulterede i, at CO2-udledningen blev reduceret med mindst 7,6 mia. ton CO2-ækvivalenter fra 1992 til 2011. Det viser resultater, bragt i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research Letters.

Værsgo, Greta Thunberg - her er afgrøden til dig og klimaetMark Lørdag 12. oktober 2019 · 08:09

Det batter.

Alene de forladte og hensynende landbrugsarealer svarede til 62 mio. hektar. Det er et areal større end Frankrig.

Vegetationen på de kæmpestore forladte arealer i Sovjet udviklede sig over få år til et af verdens allerstørste menneskabte kulstoflagre.

Klimavenlig finanskrise

Man kan derfor undre sig over, at der ikke er nogen, der har regnet på, hvad finanskrisen betød for den globale udledning af drivhusgasser.

Man kan også undre sig over, at vi i den vestlige verden opererer ud fra en økonomisk model, hvor øget forbrug er lig økonomisk fremgang og øget velfærd.

Det rimer ligesom ikke rigtigt på ønsket om, at gøre noget godt for klimaet.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.