Spildkorn giver overraskende høj biomasse

I et nyt pilotprojekt afprøver Landbrugsstyrelsen, om de komplekse efterafgrøde-regler kan afløses af en simpel metode, kun baseret på biomasse. Se de første resultater

Kan kontrol af efterafgrøder via satellit forenkle reglerne for efterafgrøder?

Det afprøver Landbrugsstyrelsen i et toårigt pilotprojekt. Baggrunden er, at de gerne vil finde en ny metode til at forenkle de komplicerede regler, der er for efterafgrøder, samtidig med at effekten på udvaskning skal være den samme.

Det fortalte Nanna Karkov Ytting fra Landbrugsstyrelsen i tirsdags hos Michael Kristensen fra Holstebro, som er en af otte landmænd, der tester forskellige metoder i projektet.

»I dag har vi mange regler for at kunne sikre et rent grundvand på et fagligt grundlag. Vi håber, at vi fremover kan bruge satellitbilleder til at lave enklere regler, som er mere fleksible for landmanden, og så vi undgår mange kontrolbesøg.

Det er det, vi afprøver i dette projekt, hvor vi bruger satellitbilleder af biomassen (NDVI) til at se, om jorden er dækket og plantevæksten stor nok. Jo højere NDVI, jo mere grøn og frodig er marken«, sagde Nanna K. Ytting.

Frit valg til bevoksning

I projektet kan de otte landmænd selv vælge, om de vil bruge efterafgrøder, græs, vintersæd, ukrudt eller spildkorn som plantedække. Etableringstidspunktet er også frit, f.eks. er hveden sået mellem 1. og 24. september.

Det eneste, de skal leve op til, er et biomasseindeks (NDVI) på mindst 0,5 som gennemsnit for bedriften, målt i sidste halvdel af oktober.

»Halvdelen har valgt vintersæd, især hvede. 30 pct. har valgt efterafgrøder, græs eller korsblomstrede (inkl. blandinger). Og resten har valgt spildkorn, frøgræs og elefantgræs«, siger Nanna H. Kristensen fra Seges, der deltager i projektet.

De første resultater

I projektet deltager 83 marker, men kun i 41 af markerne har de kunnet lave målinger i perioden 1-13. oktober på grund af skyer.

De viser til gengæld opmuntrende resultater. Men vejret har også været godt i år - i modsætning til sidste år, siger hun.

»De fleste marker har haft et gns. NDVI langt over kravet på 0,5 allerede i første halvdel af oktober. Efterafgrøder ligger på 0,7, frøgræs på 0,8, elefantgræs på hele 0,9 og vintersæd fra 0,5 til 0,7 (se boks). Det, der overrasker mest, er spildkorn, som gns. er på 0,7. Den bedste mark lå endda på 0,83. Det er bemærkelsesværdigt højt«.

Hun er ikke nervøs for vinterhveden i år, som med 0,48 ligger lige under kravet. For der måles helt frem til 31. oktober, og NDVI kan stige meget hurtigt på få dage i oktober.

Faktaboks

Biomasse gns. NDVI målt 1.-13. okt.

  • Efterafgr. korsbl: 0,73
  • Efterafgr. græs: 0,70
  • Elefantgræs: 0,92
  • Frøgræs: 0,83
  • Spildkorn: 0,70
  • Vinterbyg: 0,56
  • Vinterhvede: 0,48
  • Vinterrug: 0,71
  • I alt, gns.: 0,68

Kilde: Seges

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.