Betalt indhold af Sektionen for Større Jordbrug

Større jordbrug: Bedre teknik er langt mere effektivt end afgift

Indkøb af luftassisterede marksprøjter og lukkede fyldesystemer er en langt mere effektivt end pesticidafgiften, siger Frederik Lüttichau.

Den hurtigste vej til at sænke forbruget af pesticider er ikke en afgift men brug af moderne teknik til både håndtering og sprøjtning af midlerne.

”Afgiften virker ikke efter hensigten. Den sænker ikke forbruget, og den flytter sjældent forbruget over på mindre belastende stoffer,” siger Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Jordbrug.

Han mener, at en langt hurtigere og mere effektiv vej til at sænke forbruget er at indføre ny teknik som de dyrere, men meget effektive, luftassisterede marksprøjter. De vil give et kraftigt fald i forbruget.

”En moderne luftassisteret marksprøjte med gps sænker forbruget af pesticider med omkring 15-20 procent og i nogle tilfælde helt op til 30 procent. Til sammenligning har effekten af pesticidafgiften kun været et fald i forbruget på mellem seks og otte procent. Det vil sige, at en moderne marksprøjte kan sænke forbruget af pesticider to til tre gange så meget, som pesticidafgiften har kunnet”, siger han.

 

Det vil være langt mere effektivt at investere i luftassisterede marksprøjter og lukkede fyldesystemer.

 

Flytter ikke forbruget

Samtidig peger han på, at der i både Sverige og Tyskland er opnået et lignende fald i forbruget uden at indføre en særlig afgift.

”Derfor vil det være langt mere effektivt at investere i luftassisterede marksprøjter og lukkede fyldesystemer. De sænker forbruget og belastningen meget mere end pesticidafgiften,” siger Frederik Lüttichau.

Heller ikke når det gælder om at flytte forbruget fra belastende til mindre belastende stoffer, mener han, at afgiften virker.

”Vi har meget få sprøjtemidler at vælge mellem, og afgiften betyder meget lidt, når landmanden skal vælge middel. Økonomer ville sige, at priselasticiteten er meget lav, og det betyder, at afgiften ikke virker til at flytte forbruget fra belastende til mindre belastende stoffer,” siger Frederik Lüttichau.

Bedre teknik er langt mere effektivt end afgift

I 2017 betalte danske landmænd i alt 530 mio. kr. i pesticidafgift.


Gå ad teknikvejen

Han er helt enig i, at målene om at sænke forbruget af pesticider skal nås.

”Pesticider er en ganske betydelig omkostning for os, som vi gerne vil minimere, og samtidig er det en fornuftig måde at drive sin jord på, at man bruger færre pesticider,” siger han.

”Men det er teknologivejen, der er langt den mest effektive vej, når vi skal sænke forbruget. Det er den vej vi skal gå,” siger Frederik Lüttichau.

Til at minimere det spild og den belastning af sprøjteføreren, der kan være, når midlerne håndteres, er der en kommet en ny løsning, der næsten fjerner risikoen.

”Systemet, der hedder Ezi connect, blev sidste år afprøvet i praksis af danske landmænd. Det hindrer spild, og det sikrer, at der ikke er dampe i luften. Og når kemikaliedunken er tom, bliver den renset automatisk,” forklarer Frederik Lüttichau.

Afgift kan betale en moderne sprøjte

Som en yderligere grund til at afskaffe pesticidafgiften nævner Frederik Lüttichau, at afgiften er konkurrenceforvridende i forhold til landmænd fra andre lande.

”I Danmark betaler vi i gennemsnit 244 kr. i pesticidafgift pr. hektar. Det er et betydeligt beløb, der skævvrider vores konkurrenceevne i forhold til landmænd fra de lande, vi konkurrerer med, og som ikke har den afgift”, siger Frederik Lüttichau.

Ifølge Lars-Bo Jacobsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, betaler en dansk landmand med 400 hektar cirka 100.000 kr. i pesticidafgift i gennemsnit om året. Det beløb kan fint være med til at dække udgifterne til en af de mest moderne luftassisterede marksprøjter.

I 2017 betalte danske landmænd i alt 530 mio. kr. i pesticidafgift.

Emneord Sektionen for Større Jordbrug, sponsoreret, pesticidafgiften, video

Betalt indhold af Sektionen for Større Jordbrug

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.