Større risiko for udvaskning fra pløjede jorde end fra upløjede

Resultaterne af 70 jordprøver udtaget i efteråret i første års hvede i 15 pløjede marker, 19 harvede marker og 35 direkte såede marker i 2019 og 2020, viser en statistisk sikker forskel på N-min indhold i jorden ved forskellige jordbearbejdningsmetoder. Det fremgår af en rapport, Seges har offentliggjort for nylig.

Og hvad betyder det så?
Ja, det betyder, at mineraliseringen af kvælstof i jorden påvirkes af intensiteten af jordbearbejdning. Undersøgelsen fandt, at N-min indholdet i 0-100 cm jorddybde var statistisk højere i pløjet jord i forhold til harvet jord og ubearbejdet jord. Frigivelsen af kvælstof fra jordens puljer går altså hurtigere i en pløjet jord.

Ifølge Annette Vibeke Vestergaard er der frigivet ca. 10 kg N pr. ha mere fra den pløjede jord end de upløjede jorde. Hun fortæller, at det er i tråd med tidligere undersøgelser.

Dette kan have betydning for udvaskningen af kvælstof fra jorden i efteråret og vinteren. En stor del af jordbearbejdningen i danske jorde foregår netop i august og september før såning af vintersæd. Og det er også måneder, der har høje temperaturer, som favoriserer N-mineraliseringen. Der er altså en øget risiko for, at de 10 kg N mere pr. ha på de pløjede jorde tabes i form af udvaskning.

Risikoen for udvaskning er selvfølgelig størst på sandjorde - eller hvis der ikke er plantedække - eller stort nok plantedække - til at optage den frigivne kvælstof i jorden. I CA-dyrkningssystemer (Conservation Agriculture) er en af de vigtige principper netop at holde jorden plantedækket året rundt.
 

Mere ammonium i overjorden i CA

Undersøgelsen viser også et lidt højere ammonium-indhold i overjorden i CA-jordene kontra de pløjede. jorde. Men til gengæld et lidt lavere ammonium-indhold længere nede i jorden.

Ammonium-N er den del af kvælstoffet, der ikke udvaskes - mens nitrat-N er den udvaskelige del af kvælstoffet.

Annette Vibeke Vestergaard forklarer det med, at det skyldes forskelle i de naturlige nitrifikationsprocesser i jorden, da den mikrobiologiske sammensætning i jorden er anderledes i CA-jorde end i de pløjede.
 

Forfrugtens betydning

En anden konklusion fra undersøgelsen var, at forfrugten - som primært var hestebønner og vinterraps - og så lidt vårbyg - ingen effekt havde på N-min indholdet.

Det synes jeg umiddelbart lyder mærkeligt, da bælgplanter typisk omsættes hurtigere i jorden end f.eks. korn. Og derfor burde der være et større N-min indhold efter bælgplanter.
 

Kulstofindholdet

Det samlede kulstofindhold i 0-100 cm dybde var højere (statistisk sikkert) i pløjede marker sammenlignet med harvede marker. Dog havde CA-marker signifikant højere C-indhold sammenlignet med harvede marker. 

Normalt ville man forvente mere kulstof i CA-jorde end i jorde der pløjes, fordi der netop er stor fokus på opbygning af organisk stof i dyrkningssystemet. Men det viser undersøgelsen ikke. Ifølge Anette V. Vestergaard skyldes det, at mange af CA-jordene i undersøgelsen er første år uden bearbejdning.

Det tror jeg hun har ret i. Det tager tid at opbygge kulstof i en jord, og det kan ikke forventes at kunne måles straks. For at finde forskelle i kulstof, kræver det, at man sammenligner pløjede jorde med jorde der er dyrket mange år med CA. Det kunne være næste fokusområde hos Seges.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.