Stor gennemgang: Hvad er bedste alternativ til efterafgrøder?

Seges har regnet på, hvad efterafgrøder og de forskellige alternativer koster.

Nettoomkostninger til efterafgrøder på sandjord er stort set nul, inden sædskifteændringer medregnes - og på lerjord ca. 200 kr. pr. ha.

Så det er den mistede indtjening ved skift fra vinter- til vårsæd, der især koster, siger chef-konsulent Leif Knudsen, Seges. Han indregner et merudbytte for efterafgrøder på 1-2 hkg pr. ha på sand - men ikke lerjord.

»På svinebrug er ligevægtspunktet for samme indtjening fra vårbyg og vinterhvede en udbytteforskel på 12-15 hkg pr. ha, hvis tilskud og omkostning til målrettede efterafgrøder indregnes. Ligevægtspunktet angiver, hvor stor udbytteforskellen skal være på vintersæd og vårsæd for, at sædskifteændringen går i nul og ikke giver negativt dækningsbidrag.

Avler man mere end de 12-15 hkg i vintersæd, er der altså et økonomisk tab ved at skifte til vårsæd. For planteavlsbedrifter er ligevægtspunktet 20-23 hkg pr. ha, hvis vårbyg sælges til malt«, siger han.

Ved en udbytteforskel på 20 hkg på lerjord på et svinebrug vil omkostning pr. ha efterafgrøde derfor blive (20-15 hkg/ha) x kornprisen (110 kr. pr. hkg) - hvilket er 550 kr. pr. ha.

Tidlig sået vintersæd

»Tidlig såning af vintersæd (senest 7. september) bør bruges som alternativ, hvor det er forsvarligt under hensyntagen til problemer med græsukrudt, goldfodssyge, havrerødsot mv. Trods risikoen er tidlig såning ofte konkurrencedygtig med sædskifteændringer, kvotereduktion og andre alternativer. Det frarådes dog ved græs-ukrudtsproblemer«, siger han.

Især efter bredbladede forfrugter som raps, bælgsæd og frøgræs er tidlig såning oplagt.

Udbyttet er lidt højere eller på niveau med normal såtid. Omkostninger til tidlig såning kan variere rigtig meget. Det afhænger meget af forholdene på bedriften.

Mellemafgrøder

Mellemafgrøder skal etableres inden 20. juli, må først destrueres 20. september og skal efterfølges af vintersæd. Det kan enten være olieræddike/gul sennep eller frøgræs, der fortsætter som mellemafgrøde efter høst.

Frøgræs tæller som fuld efterafgrøde (1:1), hvis det følges af vårsæd - men kun 1:2 før vintersæd.

»Omkostning til mellemafgrøder og efterafgrøder ligner hinanden. Korsblomstrede skal sås før høst, hvilket kun giver en etablerings-succesrate på 65 pct. og kan koste udbytte og tørring (gengroning). I frøgræs kan ekstra glyphosat være nødvendig. Den sene såning af efterfølgende vintersæd kan koste udbytte«.

Reduktion i N-kvote

»På svinebrug kan det være fordelagtigt at reducere N-kvoten svarende til 10 pct. efterafgrødekrav - i stedet for at lave sædskifteændringer. På planteavlsbrug kan kvotereduktion, svarende til 20 pct. efterafgrøder, komme på tale - også på langt sigt«, siger Leif Knudsen.

Forskellen skyldes proteinværdien på svinebrug.

Omkostningen svarende til 10 pct. efterafgrøder er ikke så stor. Men herefter stiger de stærkt.

»På planteavlsbedrifter er marginalomkostningen på langt sigt 1.000 kr. pr. ha, hvis man erstatter en hektar efterafgrøde ekstra ud over de 20 pct. efterafgrøder. Det er ofte dyrere end sædskifteændringer, afhængig af prisforholdet mellem vårbyg og vinterhvede«, siger han.

»På svinebrug er marginalomkostningerne større. Ved en konvertering af 20 pct. af efterafgrøderne til normreduktion, koster det på langt sigt 1.600 kr. pr. ha efterafgrøde at reducere kvoten yderligere. Det er ofte dyrere end sædskifteændringer.

Braklægning

En ha brak langs vandløb kan erstatte fire ha efterafgrøder og er generelt et konkurrencedygtigt alternativ til efterafgrøder, især hvis kornudbyttet er under 70 hkg/ha på svinebrug og under 80 hkg på planteavlsbrug, og hvis alternativet til efterafgrøder ellers er sædskifteændringer, fortæller Leif Knudsen.

»Overvej også MFO-markbræmmer og MFO-brak, hvis udbyttet er under 60 hkg pr. ha på planteavlsbrug, og under 53 hkg pr. ha på svinebrug. Almindelig 1:1 brak er rentabelt på en svinebedrift ved kornudbytter på under 38 hkg og på planteavlsbrug under 45 hkg pr. ha«.

Faktaboks

Så meget tæller de:

  • Tidlig såning af vintersæd: 
2 ha til 1 ha efterafgrøder.
  • Mellemafgrøder:
2 ha til 1 ha efterafgrøder.
  • Brak: 1 ha brak erstatter 1 ha pligtige/målrettede efterafgrøder - dog langs vandløb/søer 4 ha efterafgrøder. 
1 ha markbræmmer/bestøverbrak erstatter 1,5 ha efterafgrøder. 
1 ha brak erstatter 1 ha MFO krav eller 3,3 ha MFO-efterafg
  • På svinebrug svarer 1 ha efterafgrøde typisk til en kvotereduktion på 0,8 og tilsvarende til 0,6 procentenhed på planteavlsbrug.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.