Stor interesse for pløjefri dyrkning på østjysk plantebedrift

Tirsdagens fremragende sommervejr kunne åbenbart sagtens lokke landmændene af traktorerne.

Mere end 170 interesserede var mødt op til Djursland Landboforenings første bedriftsbesøg, hvor det var Rasmus Bønløkke, som var vært.

Det skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.

Denne aften var der fokus på pløjefri dyrkning – en metode, hvor landmanden forstyrrer jorden minimalt, altid har en afgrøde på jorden og et sundt sædskifte.

”For tre år siden tog vi et stort skridt og gik over til direkte såning. Det mener vi, er det helt rigtige”, forklarede Rasmus Bønløkke, som i mere end to timer fortalte om, hvordan han driver sine 200 ha agerjord på Lundskov ved Trustrup.

Hele ideen med et driftsbesøg er naturligvis at kigge en kollega over skulderen og få nye gode ideer – og at besøge og lytte til en landmand, som har held med metoden. Det var tydeligvis noget, der interesserede de mange besøgende.

har betalt dyre lærepenge

I 1994 købte Rasmus Bønløkke en ejendom 4 km fra sin fædrene gård.

Frem til 2003 drev han og faderen sammen jorden på de to ejendomme i et I/S, indtil Rasmus Bønløkke overtog driften alene.

Ejendommen Lundskov består af 200 ha agerjord, og Rasmus Bønløkke forklarede under bedriftsbesøget, at han altid har været interesseret i pløjefri dyrkning og de fordele, som metoden kan føre med sig.

Selvom han fortalte, at han har betalt dyre lærepenge, så er det gået rimeligt godt.

”Mange af de ting, som vi døjede med før i tiden, dem er vi foruden i dag”, lød det fra Rasmus Bønløkke.

sundt sædskifte er væsentligt

Rasmus Bønløkkes medvært denne aften var Michael Erlang-Nielsen, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening.

Han skulle stille de spørgsmål, som de tilhørende måtte brænde inde med og forklare mere om de fordele og udfordringer, der findes ved denne dyrkningsform.

”Et sundt sædskifte er væsentligt i pløjefri dyrkning. Mange gange hører man om ukrudt og sygdomme, der følger med, fordi man ikke fjerner smittemateriale som eksempelvis halm – men de problemer har Rasmus ikke”, forklarede Michael Erlang- Nielsen.

Han kunne også fortælle, at årsagen kunne være, at Rasmus Bønløkke aldrig har den samme afgrøde på marken år efter år.

var ærlig omkring udfordringerne

Selvom Rasmus Bønløkke kunne berette om de mange gevinster ved den pløjefri dyrkning, og hvordan den minimale forstyrrelse af jorden er med til at holde på jordfugtigheden, så fortalte han ærligt om de udfordringer, som han også løber ind i.

Det kunne eksempelvis være ahorntræer i marken med hestebønner, som ser ud til at formere sig – noget som en tur med ploven ville sætte en stopper for.

”De bliver blot klippet over af mejetærskeren men fortsætter med at vokse. Men vi ved faktisk ikke, hvad vi skal gøre ved dem”, lød det fra Rasmus Bønløkke.

Aftenens gæster besøgte marken med hestebønner, en vårbygmark med frøgræsudlæg, en raps- og en hvedemark, inden turen gik til marken med rajgræs.