Da Landbrugsstyrelsen for nyligt offentliggjorde deres liste over de ti mest dyrkede afgrøder i 2020, var havren med på listen. Og der var to ting ved den, der sprang i øjnene: Det er en forholdsvis lille afgrøde, som i året 2019 til 2020 steg hele 50 procent arealmæssigt.
Men i følge Jon Birger Pedersen, chefkonsulent i Seges, er årsagen ligefor. Først og fremmest var der et meget lille areal af havre i 2019, hvilket kan være med til at forklare den relativt markante stigning til 2020.
"Når vi kigger på 2018, var der et stort areal havre, fordi efteråret 2017 var meget vådt, og det betød, at der skulle sås meget vårsæd i foråret 2018. Vækstsæsonen 2018 blev til gengæld meget tør, så mange havde en dårlig oplevelse med havre, og det betød sammen med, at der blev sået mere vintersæd i efteråret 2018, at vi fik et lille havreareal i 2019", siger Jon Birger Pedersen.
Derudover er en anden central årsag til opsvinget i havrearealet i 2020, at det er en god forfrugt til vintersæd, siger chefkonsulenten.
Naboen dyrker havre
Carl Christian Kirketerp, der driver Alstrupgaard i Hadsten, er en af dem, der har fået arealet af havre til at stige i 2020. Han har for en del år siden haft havre på sine marker, og efter en lang pause har han i år 35 hektar havre.
"Tidligere har jeg kørt intensivt sædskifte med hvede, fordi jeg har været svineproducent. I kraft af, at jeg er begyndt at dyrke no-till, og vi skal have flere efterafgrøder, så passer havren rigtig godt ind. Og så har det lykkede mig at lave en fornuftig aftale på afsætningen af havren", siger Carl Christian Kirketerp.
Inden hos nabolandmanden Christian G. Jensen på bedriften Alléenlund har han haft havren som en fast del af markplanen de sidste 50 år.
Han bruger den primært i sin svineproduktion til foderblanding, og så er havren en lige så god forfrugt til hvede som rapsen er, siger han.
"Havren er også en billig afgrøde, og når vi skal til at have efterafgrøder, så er det godt at have noget uden de store omkostninger. Men det kræver selvfølgelig, at vi kan afsætte alt det havre", siger Christian G. Jensen.
Solidt udbytte
Han har fast mellem 25 og 40 hektar havre. De sidste to år, har de haft solgt cirka 20 procent af udbyttet, fordi de ikke har kunnet bruge det hele selv.
Sidste år var der 9 ton udbytte per hektar, og landmanden plejer at ligge på 6-7,5 ton per hektar, "så det er ikke bare godt, det er rigtig godt", lyder det.
"Vi har fået en fornuftig pris for det, men hvis prisen nu begynder at sive, fordi vi bliver for mange, der dyrker havre, så må jeg se, om jeg selv kan håndtere det hele i foderblandingerne, og hvis ikke, må jeg skalere ned til 30 hektar havre", siger Christian G. Jensen.
Men i følge Jon Birger Pedersens vurdering, skulle det ikke være nødvendigt at skalere ned for havren på marken.
Relaterede artikler
Kommentarer