Stor USA-eksport af majs smitter af på priserne

På Chicago-børsen blev det i går - trods et faldende marked - til en lille prisstigning for majs.

Det går forrygende godt for den amerikanske eksport af majs.

De nyeste tal viser, at USA dags dato i denne sæson har eksporteret 389,7 mio. bushels majs, hvilket er 78 procent mere end på samme tid sidste år, rapporterer Jyske Markets.

De gode talt har naturligvis sat sig i priserne på Chicago-børsen. I går blev det  - trods et faldende marked - til en stigning for majs på 0,74 procent til 96 kr. pr. hkg for december 2018 termnin.

Modsat er det gået for den amerikanske eksport af hvede og soja, som er faldet henholdsvis 22 procent og 42 procent.

USDA-rapport på torsdag

Torsdag udkommer novembers USDA-rapport.

Her er forventningen til de amerikanske majsudbytter 180 bushels pr. acre mod 180,7 bushels pr. acre i oktober-rapporten. For soja lyder forventningen på 53,0 bushels pr. acre, hvilket stort set er på niveau med den seneste rapport.

Det er altså tale om forventet små justeringer, og det giver en vis usikkerhed om, hvorvidt november-justeringerne er tilstrækkelige med de store nedbørsmængder in mente, og at dette først til
fulde vil være indregnet i næste måneds rapport. 

Høsten af de amerikanske majs- og sojaafgrøder skrider til gengæld hastigt fremad.

Sojahøsten vurderes nu 83 procent færdig og majshøsten 76 procent færdig. Det betyder alt andet lige, at nye vejrforstyrrelser vil få begrænset indvirkning på slutresultatet af produktionstallene, vurderer Jyske Markets.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.