Storskalaforsøg tester metoder til etablering af efterafgrøder

Alt for mange landmænd oplever, at deres efterafgrøder ikke bliver en succes, fordi de etableres for sent.

Derfor vil det være en fordel, hvis efterafgrøderne kan etableres før høst. Det giver mulighed for at opnå kraftige efterafgrøder, som kan optage store mængder kvælstof.

Metoden er dog forbundet med stor risiko. Både fordi det kan være vanskeligt at sprede frøene ud på den ønskede bredde, og fordi man risikerer, at frøene ikke spirer i bunden af den uhøstede afgrøde.

For at demonstrere forskellige teknikker til etablering af efterafgrøder har Velas anlagt et storskalaforsøg. Målet er at sammenligne forskellige metoder til etablering af efterafgrøder.

I forsøgene er frø af efterafgrøder blandt andet spredt med en helt ny bomspreder før høst. Forsøgene er anlagt ved Bygholm Landbrugsskole og fremvises til Maskintræf 15. og 16. september.

Mange muligheder

- Ved etablering af efterafgrøder før høst er det vigtigt at vælge en metode og teknik, der sikrer en god spredning af blandinger af efterafgrøder. Der er nemlig ofte stor forskel i frøstørrelse og frøvægt, siger Peter Schmidt, planteavlskonsulent hos Velas.

Han tilføjer, at der i forsøgene bliver kørt med forskellige maskiner og forskellige blandinger af efterafgrøder.

Ny bomspreder

Med en bomspreder kan man let påfylde blandinger af frø med forskellig størrelse og vægt.

Bommen sikrer en præcis fordeling af frøene i hele bommens arbejdsbredde, ligesom start og stop er mere præcist end på en centrifugalspreder.

- Tyske landmænd har gennem mange år spredt gødning med bomspredere. I Danmark har der i de seneste år kørt enkelte bugserede bomspredere. På MaskinTræf kan de besøgende se en liftophængt bomspreder, fortæller Peter Schmidt.

Han tilføjer, at den liftophængte bomspreder spredte efterafgrøder 22. juni på forsøgsarealet ved Bygholm Landbrugsskole. Efterafgrøderne blev spredt med en arbejdsbredde på 30 meter.

Efter høst bliver der etableret efterafgrøder med forskellige andre metoder.

Dermed bliver der mulighed for at sammenligne de forskellige etableringsmetoder, ligesom der bliver mulighed for at sammenligne forskellige typer og blandinger af efterafgrøder.