Stort dyk i kalkforbrug - det er farligt på sigt
Ugen På Spidsen: Landbrugets forbrug af jordbrugskalk har gennem en årrække været faldende. I 2019 blev der brugt 24 procent mindre kalk, end året før. Det øger risikoen for kalktrang, og det rokker ved hele fundamentet for at have en god og dyrkningssikker jord - og dermed også muligheden for at præstere gode bundlinjer hvert år, mener denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Forbruget af jordbrugskalk har gennem en længere årrække været faldende. I 2019 faldt forbruget med hele 24 pct. i forhold til 2018, viser en opgørelse fra Seges.

Helt præcis blev der i 2019 kun brugt 410.000 tons kalk, mens der i 2018 blev brugt 543.000 ton.

Faldet skyldes de våde forhold i efteråret 2019.

Faldende forbrug

Forbruget af kalk har gennem en årrække været betydeligt lavere end forbruget i perioden fra 1970 til 1990. Dengang blev der brugt meget mere flydende ammoniak, ligesom der også blev brugt mere handelsgødning, som også har en forsurende effekt på jorden.

Siden år 2000 har udviklingen i kalkforbruget været forholdsvis stabilt. Forbruget har dog ikke været tilstrækkeligt til at opretholde jordens reaktionstal. Gennem de seneste 30 år er jordens gennemsnitlige reaktionstal således faldet med 0,3 enheder fra 6,5 til 6,2. Faldet betyder, at risikoen for kalktrang er stigende.

Tilførslen af kalk har stor betydning for jordens reaktionstal og for, om de næringsstoffer der er i jorden, er tilgængelige for afgrøderne.

For den professionelle planteavler er der derfor god økonomi i at sikre, at reaktionstallet er tilpasset sædskiftet. Når det er på plads kan man kaste sig ud i at diskutere dosis af planteværnsmidler samt eventuelt behov for tildeling af mirkonæringsstoffer. Jorden skal være sund og dyrkningssikker, og det kræver et velafstemt reaktionstal. Det er fundamentet for at avle gode udbytter og for en god bundlinje.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.