Stort hvedeland har kurs mod katastrofehøst
I ny prognose lyder estimatet for den kommende australske hvedehøst på ca. 17,4 mio. ton. Det er tæt på en halvering i forhold til for to år siden.

Det har længe stået klart, at dele af Australiens hvedeafgrøder i denne sæson er hårdt ramt af vejret, og estimaterne for høstudbyttet bliver bare værre og værre. 

Senest har National Australia Bank nedjusteret prognosen til bare 17,4 mio. ton hvede, hvor den tidligere lød på 18,1 mio. ton, rapporterer Jyske Markets.

Her kan det være på sin plads at nævne, at Australien for to år siden høstede 31,8 mio. ton hvede, mens det sidste år i en tørkeramt sæson blev til 21,2 mio. ton, ifølge International Grains Council (IGC).

National Australia Banks nedjustering kommer, efter at konditionerne for hveden i de kritiske områder ikke har udsigt til bedring.

Cheføkonom: Kornpris er 15 procent for lav - stigninger kan lureSvin Mandag 15. oktober 2018 · 08:42

I den nye prognose er udbytterne således nedjusteret i det vestlige Australien, i delstaten Victoria og i det sydlige Australien. De to sidstnævnte områder har først været ramt af ekstremt tørt vejr i september, og efterfølgende været udsat for sen frost.

I det vestlige Australien havde man også en tør september og en smule frost, men afgrødernes udgangspunkt var bedre, og produktionen ventes derfor at ende omkring et gennemsnitligt niveau, måske endda lidt over.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.