Stort markbrug nedvisner 150 hektar efterafgrøder - vil også ramme græsukrudt

Af Kristian Boel Østergaard - fortalt til Stig Bundgaard

De seneste uger har den største opgave i marken været at nedvisne 150 hektar efterafgrøder med glyphosat. 

Det er forskelligt fra år til år om vi nedvisner ingen, en del af eller alle efterafgrøder i efteråret frem for i foråret.

Nogle vil nok mene, at man som standard bør nedvisne i foråret for at få størst mulig N-optag i efterafgrøderne. Vi har dog en del frøgræs i form af rajgræs og rajsvingel i sædskiftet, og vi kan i vores renseopgørelser se, at det er nødvendigt at være over græsukrudtet.

Derfor vil det i nogle år være af meget høj prioritet, at nedvisningen har god effekt på græsukrudt i problemmarker, så frøene ikke bliver spredt- og her kniber det i foråret, fordi væksten er for ringe i græsset, når vi også skal klare opgaven i tide for at være klar til forårsarbejdet. 

Nedvisnet med 1.100 gram glyphosat

Her i efteråret har vi oplevet en del væselhale på markerne. Især på to marker har der været et par grimme, men afgrænsede kolonier.

Begge marker har jeg valgt at vinterpløje, selv om vi så nok må droppe gyllekørsel til foråret på de to marker, alternativt giver vi gylle med udlæggeren når kornet er kommet op.

Derfor - og også for at holde kvikgræs nede - har jeg desuden valgt at nedvisne alle 150 hektar med efterafgrøder, der er udlagt efter korn, fra en kant af i efteråret. 

Opgaven er klaret med vores selvkørende Horsch Leeb marksprøjte med 36 meter bom. Vi har kørt med størst mulig dosis, nemlig 1.100 gram aktivstof pr. hektar i form af PowerMax.

I majsen har vi udlagt efterafgrøder på 100 hektar, og de kommer som reglerne foreskriver til at stå til 1. marts eller senere. 

Vi har valgt at vinterpløje to marker med kolonier af væselhale.

Nedgravede brønde genfundet

En anden opgave, vi har fået udført i marken, er at genfinde gps-data for ca. 15 brønde og få placeringen lagt ind i Farmtracking.

For 7-8 år siden valgte vi at grave brøndene ned, så vi kunne undgå at køre udenom dem. Vi brugte vores gps-anlæg på traktoren til at mærke dem op.

Vi har sidenhen skiftet alle vores anlæg ud til et andet mærke, og glemte i farten at få mærkningen overført til det nye system.

Jeg laver hvert år backup af vores gps-data. Det gør jeg af to årsager, nemlig som backup i tilfælde af nedbrud, og for at rydde op i forkerte optegnelser i løbet af sæsonen. Jeg havde derfor afmærkningen liggende på gamle back-up filer, der passer til det gamle gps-system, vi brugte før Trimble.

Så nu har jeg ”stjålet” min nabos traktor, der kører i en traktor med det system, jeg brugte tidligere til, at genfinde brøndene og lægge dem ind i Farmtracking.

Det er også tid for at vedligeholde dræn og at nydræne. I gennemsnit har jeg afsat 100.000 kr. pr. år til dræningsopgaver. Heraf er de 75.000 kr. til nydræning, hvor prisen er 80 kr. pr. meter.

Vi er begyndt på at få lavet digitale kort for vedligehold af drænrør og nydræn. De gamle drænkort vil jeg ikke digitalisere. Jeg synes ikke det giver mening, når nogle dræn alligevel bliver slettet løbende.

Maskinstationen har udstyr til at markere dræn op. Så når vi spuler dræn, så kan vi få målt dem op og lagt dem ind i Farmtracking.

Vi bruger i snit ca. 100.000 kr. om året til vedligehold af dræn og nydræning.

Graduering af gylle i foråret    

Hvad angår præcisionsdyrkning ser vi frem mod forårssæsonen. På den anden side af nytår er det planen at vi får testet processen med at lave tildelingskort og afprøvet maskiner, så vi er sikre på, at de fungerer.

I foråret bliver første markopgave at køre handelsgødning og gylle ud.

Første kørsel med handelsgødning plejer jeg ikke at graduere, fordi behovet sjældent varierer hen over marken. I denne sæson vil jeg måske prøve at graduere gødning til rapsen med ekstra 15-20 procent til de områder, hvor afgrøden står dårligst, mens de gode områder får tildelt normen. Vi vil også inddrage biomasseklip i første gødningstildeling til rapsen.

Jeg forventer, at vi kommer til at graduere gylle for første gang i foråret, enten udlagt med slangeudlægger eller med gyllevogn og nedfælder. 

Det er endnu ikke afklaret, om vores maskinstation får teknikken klar til graduere gyllen med en slangeudlægger med 36 meter bom, så vi kan opnå en høj kapacitet samtidig med et lavt marktryk. Alternativt vil jeg få gradueret gyllen med gyllevogn og nedfælder, som en af mine naboer har teknikken til.

Før såning af vårsæd, som i år sker på jord i den stive ende, er det min plan at få tegnet kort over jordkvaliteten hen over markerne. 

Vi har ikke en markant variation i jordbunden inden for markerne, og på den anden side er der altid lerpletter, forager og nogle steder hvor der altid er en tør plet. Dem vil jeg gerne have kortlagt for at prøve at ramme udsædsmængden endnu bedre og hente en gevinst her.

Jeg har ikke besluttet, hvilken teknik vi skal bruge til kortlægning af jorden. Måske almindelig jordprøver eller EM-38. Jeg har også fået fortalt, at der skulle findes et spyd fra en tysk producent, der kan måle teksturen i en jord, og det kunne være en mulighed.