Stort markforsøg med og uden plov: Fine udbytter ved conservation agriculture

Første år af projektet Grobund er afsluttet, og resultaterne viser fine udbytter ved dyrkning efter principperne i conservation agriculture (CA).

Det fortæller Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, Jord og dyrkningssystemer, Seges Innovation.

Projektet, som er et samarbejde mellem Seges og Syngenta, skal de næste år undersøge og afdække fordele og ulemper ved conservation agriculture i praksis - og hvordan det kan hjælpe med at efterleve klimamålsætningerne - herunder CO2 lagring, lattergas, biodiversitet og udbytte.

I Grobund dyrker tre landmænd (se faktaboksen) i forskellige dele af landet jorden efter tre forskellkige dyrkningssystemer, nemlig conservation agriculture, reduceret jordbearjedning og traditionel jordbearbejdning med pløjning.

Samme udbytte i hestebønner 

Det første år af projektet har været et etableringsår, hvilket betyder at jorden endnu ikke har haft tid at indstille sig fra tidigere dyrkningspraksis med reduceret jordbearbejdning, til nu enten at blive pløjet, dyrket med reduceret jordbearbejdning eller efter principperne i conservation agriculture, hvor jorden ikke bearbejdes. 

I foråret 2021 blev der sået hestebønner, og gennem sæsonen har det visuelle indtryk af markerne været, at CA-parcellerne så mindre kraftige ud end naboparcellerne med jordbearbejdning.

Alligevel har der ikke været signifikante udbytteforskelle mellem behandlingerne.

"Variationen i udbytte inden for de enkelte dyrkningssystemer er større end variationen mellem dyrkningssystemerne.

Det gennemsnitlige udbytte i de pløjede parceller på tværs af lokalitet er 42,5 hektokilo pr. hektar. I det reducerede system er udbyttet 0,5 hektokilo højere, mens det i CA er 1,1 hektokilo lavere," siger Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, Jord og dyrkningssystemer, Seges Innovation.

Laveste maskinomkostninger ved reduceret og CA

Udover udbytte høstet i marken er det mindst lige så interessant at se på det økonomiske udbytte.

Ved beregning af eksempelvis maskinomkostninger påvirkes økonomien af det enkelte redskab, af udnyttelsesgrad og forhold som er bedriftsafhænige. 

På tværs af de tre lokaliteter er maskinomkostningerne lavere i parcellerne med både reduceret jordbearbejdning og CA. I den forbindelse er det vigtigt at overveje, hvad alternativt værdien af de timer er, som bruges på jordbearbejdning. Og om en gevinst i sparede timer reelt realiseres.

På lokationerne ved Holstebro og Birkelse er det bedste økonomiske udbytte opnået med reduceret jordbearbejdning. Derimod præsterer CA det bedste økonomiske udbytte ved Slagelse.

Dog forekommer der stor variation både mellem de tre lokaliteter og de tre forskellige dyrkningssystemer. 

"Resultaterne fra første år hos de enkelte forsøgsværter og forskellene mellem dyrkningssystemerne kan skyldes en tilfældig variation. Derfor er det også afgørende, at vi som planlagt har forsøgene over flere år - får afprøvet hvordan dyrkningssystemerne yder - og i sidste ende, hvordan vi opnår de mest optimale løsninger for fremtiden," siger Morten Lind, teknisk ansvarlig for Syngenta Nordic.

I den kommende sæson dyrkes vinterhvede på forsøgsarealerne.

Hveden er blevet godt etableret hos alle forsøgsværter. Kun foråret og den kommende sæson vil afsløre, om de forskellige systemer kommer ens igennem den våde vinter. 

Nødvendigt med mere viden

Christine Skovmøller, chef for bæredygtighed, Public Affairs & Kommunikation i Syngenta Nordic, fortæller, at det er nødvendigt at finde nye måder at dyrke jorden på i fremtiden for at kunne imødekomme forbrugernes øgede efterspørgsel af bæredygtige produkter.

Principperne i conservation agriculture (CA) spås af mange som en af løsningerne på fremtidens dyrkningsmetoder. 

Det kræver dog, at vi i Danmark får opbygget mere viden, data og erfaring for at bedømme potentialet fuldt ud, samt at være i stand til at rådgive landmændene bedre.