Spotsprøjtning bliver næste store skridt i præcisionsjordbrug. ArkivfotoOmråder med tæt pakket jord udleder mellem 1,3 til 42 gange så meget lattergas, som områder uden jordpakning.
Det viser et nyt studie, skriver DCA, Center for Fødevarer og Jordbrug på deres hjemmeside.
I spidsen for studiet er professor Lars J. Munkholm fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som har set nærmere på de jordfysiske forhold, der kan påvirke risikoen for udledning af den meget kraftige drivhusgas lattergas.
”Vi har studeret, hvordan jordpakning på dyrket jord i omdrift, græsmarker og i skove påvirker udledning af lattergas. Og vi fandt, at der bliver udledt mellem 1,3 og 42 gange så meget lattergas i områder med pakket jord, og det var især dyrket jord og græsmarker, der var hårdt ramt,” fortæller han.
For at lattergas kan dannes, så er der nogle faktorer, der skal være til stede.
Blandt andet skal der være delvist iltfrie forhold, der skal være tilgængeligt kvælstof, som kan omsættes, og så skal der være kulstof, så mikroorganismerne har noget at leve af.
Jordpakning spiller altså en rolle, fordi det kan være med til at skabe et miljø, der er iltfrit.
”Når jorden er pakket, så har den mindre poreåbninger, ligesom porerne ikke hænger sammen; de er med andre ord ikke kontinuerte, og det hæmmer transporten af ilt rundt i jorden. Når det sker i områder, der på samme tid har både kvælstof og kulstof til rådighed, så opstår lattergas,” siger Lars J. Munkholm.
Regn med en faktor to
Jordpakning får altså risikoen for udledning af lattergas til at stige med op til 42 gange.
Ifølge Lars J. Munkholm er 42 dog en ekstrem, og man regner med en faktor to, altså at områder med jordpakning udleder dobbelt så meget lattergas, som områder, hvor jorden ikke er pakket.
”Det er vigtigt at pointere, at det særligt er de steder i marken, hvor man har en kombination af pakning og tilført kvælstof i form af gødning eller planterester. Det er den kombination, der generer de her hotspots for lattergas udledning,” siger Lars J. Munkholm.
Ganske som det gælder for hele marken, så udleder de pakkede områder langt mest lattergas på de tidspunkter, hvor man tilfører kvælstoffet. Her forekommer markante toppe, og de vil være mere udtalte i f.eks. hjulsporene. Risikoen er med andre ord dobbelt så høj i markens kørespor og for-ager.
”I dansk sammenhæng er det særligt under våde forhold, man ser et udsving, det vil sige i vinter- og forårsperioder. Her er f.eks. gyllekørsler om foråret problematiske, da man både kører med tunge maskiner og tilfører både kvæl- og kulstof til marken,” fortæller Lars J. Munkholm.
Men hvad kan man så gøre, for at undgå fordoblingen af lattergas fra hotspots i marken? Ifølge professoren skal man køre mere intelligent. Det vil sige, køre færre gange og med de rigtige maskiner, de rigtige dæk og det helt rigtige dæktryk.
Lars J. Munkholm oplyser, at der er søsat flere projekter, der skal se på hvordan udledningen af lattergas kan mindskes.
Relaterede artikler
Kommentarer