Studie: Oplagring af humus i markerne har kæmpe klimagevinst

Der er stor potentiale for at landmænd kan lagre mere kulstof i jorden ved at ændre deres dyrkningsmetoder. Det hævder nyt studie, skriver Ingeniøren.dk.

Hvis landbruget verden over ændrer deres dyrkningsmetoder, kan der lagres lige så meget kulstof i jorden, som alle verdens biler, busser, fly og skibe udleder. 

Det skriver Ingeniøren.dk.

En række forskere bag nyt studie mener, at den industrialiserede landbrugsdrift gradvist nedbryder jordens øverste muldlag, der er rigt på kulstofholdigt organisk materiale.

Det er et argument, som Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning (FRDK) længe har fremført herhjemme - og som altså nu igen møder opbakning.

I studiet formoder forskerne, at indholdet af organisk kulstof i landbrugsjordens øverste lag er 50-70 procent lavere i dag end før industrialiseringen. Dermed er der mulighed at lagre meget mere kulstof i jorden, mener de.

For eksempel kan landmændene bruge husdyrgødning og grøngødning, plante efterafgrøder og efterlade afgrøderester på jordoverfladen, så jorden er tildækket. Dermed kan landmændene spare  tid og CO2-udslip ved at køre mindre på markerne, ligesom det beskytter jorden mod at blive ødelagt af maskinerne.

Samtidig kan landmænd - alt efter lokale forhold - diversificere sædskiftet, bruge metoder fra skovlandbrug og indføre afgræsning som en del af sædskiftet.

Ifølge forskerne kan indholdet af kulstof i jorden øges med mellem 0,012 og 0,027 procent om året. 

Generelt er der enighed om, at der er potentiale for at øge jordens indhold af kulstof. Dog er det svært at sige, hvor stort potentialet er. Det mener seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Lars Juhl Munkholm.

Han foreslår, at landmændene bør belønnes for at tage metoderne til sig, hvis flere skal hoppe med på vognen.

Kortet nedenfor viser, hvor der ifølge studiet er størst potentiale for lagring af kulstof i jorden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.