
Tilførsel af organisk gødning reducerer markant landbrugsjords udledning af den kraftige klimagas nitrogenoxid.
Det viser et nyt studie med den anerkendte engelske forskningsinstitution Rothamsted i spidsen, skriver netmediet FarmingUK.
Ifølge studiet tilbageholder jorden kun den halve mængde N fra tilført uorganisk gødning i forhold til gødskning med husdyrgødning. Det er en markant større forskel end forventet.
Kvælstoffet udledes primært som nitrogenoxid, som er en 300 gange kraftigere klimagas end CO2.
Forskerne forklarer mekanismen med, at et stigende indhold af organisk stof i jorden bevirker, at mikrober udleder klistrede polymerer, som fremstiller et stærkt netværk af relativt små porer i jorden.
Denne struktur betyder, at ilt kan cirkulere i jorden, og dermed kan mikroberne udføre en aerob omsætning af nitrogen, så kvælstoffet i langt mindre grad bliver udledt i form af nitrogenoxid.
I studiet har forskerne udtaget prøver fra forskellige jordtyper samt fra årelange forsøg med tilsætning af fra 0 til 240 kg N eller udelukkende husdyrgødning.
Kommentarer