Betalt indhold af Sektionen for Større Jordbrug

Større Jordbrug lander vildt resultat

Flere fugle, og en anerkendelse af den betydning som udsætning af fugle har for økonomien, er to af de vigtigste ændringer i nye regler.

Helt op til 12 fasaner pr. hektar mod før kun syv.

Det er en af de helt store nyheder, der er kommet ind i de nye regler for udsætning af vildt i naturen, som trådte i kraft ved årsskiftet, og som gælder de næste otte år.

”De nye regler giver os markant bedre muligheder for at sætte fugle ud i naturen. Og samtidig er de gamle regler ikke blevet forringet”, lyder det fra en meget tilfreds Lars Hvidtfeldt.

 

”Det er en anerkendelse af ’noget-for-noget’-princippet, vi har fået”
Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Jordbrug

Han har som Større Jordbrugs repræsentant i Vildtforvaltningsrådet også repræsenteret Større Jordbrug i den særlige arbejdsgruppe om vildtudsætning, der over end et år har forhandlet et forlig om udsætning af fugle i naturen i hus.

”De nye regler er et stort resultat for landbruget. For det er ikke nogen hemmelighed, at nogle af organisationerne i Vildtforvaltningsrådet meget gerne ser, at udsætning af fugle bliver stoppet helt. Så det har været en lang proces at skabe flertal for de nye regler i Vildtforvaltningsrådet”, siger Lars Hvidtfeldt.

Helt op til 12 fugle

Ikke alene videreføres de gamle regler om udsætning af syv fugle pr. hektar for ejendomme med biotopplan. Men for ejendomme, der allerede har en biotopplan, er der nu også mulighed for at sætte helt op til 12 fugle ud pr. hektar, hvis ejendommen supplerer biotopplanen med mere varige tiltag.

Det er formanden for større Jordbrug, Frederik Lüttichau, godt tilfreds med:

”Reglerne gælder for de næste otte år, og med forliget anerkendes både den betydning, som udsætning af fugle har for økonomien på landbrugene, og den store indsats som er gennemført de seneste år med implementering af omkring 250 biotopplaner på landbrug over hele landet. Det er dermed en anerkendelse af ’noget-for-noget’-princippet, vi har fået”, siger Frederik Lüttichau.

Natur er et forretningsområde

Han ser de nye regler som et vigtigt skridt i retning af, at samfundet accepterer, at natur er et forretningsområde, hvor landbruget belønnes med eksempelvis muligheden for at sætte flere fugle ud i naturen og dermed øger jagtens værd, når landbruget har gennemført en biotopplan.

En vigtig del af den nye aftale er, at varige tiltag i biotopplanen belønnes med at man får mulighed for at sætte 12 mod hidtil kun 7 fugle ud pr. hektar. Det skyldes at forskning viser, at kontinuitet i levestederne er en af de vigtigste faktorer for naturen i agerlandet.

”Jeg har fulgt forhandlingerne med spænding, og jeg synes, at der er landet et meget positivt resultat”
Lars Kronshage, godsejer Ødemark Gods

Godsejer: Mega motiverende

På Ødemark Gods glæder godsejer Lars Kronshage sig over de nye muligheder, som han vil gøre brug af allerede i år:

”Jeg har fulgt forhandlingerne med spænding, og jeg synes, at der er landet et meget positivt resultat”, siger Lars Kronshage, der driver godt 1.000 hektar agerbrug på Ødemark Gods og Saltø Gods, hvor der også er 60 hektar skov og 25 hektar mose.

”Det er et stort skridt i den rigtige retning, og det er mega motiverende, at vi bliver belønnet med flere fugle, når vi laver biotopplaner, og at vi belønnes ekstra, når vi laver flerårige planer, der fastholder og skaber varig natur”, siger Lars Kronshage.

Større Jordbrug lander vildt resultat

Billedtekst: For Lars Kronshage er det motiverende at biotopplaner udløser belønning i form af flere fasaner til udsætning og han regner bestemt med at gå efter 12 fasaner per hektar.


”Vi har haft biotopplaner i fem år, og jeg oplever, at vi har mange flere dyr og arter end før. Det gælder både rovfugle, skovduer, agerhøns, harer og råvildt”.

Lars Kronshage regner med, at han vil gå efter at få lov til at sætte det maksimale antal på 12 fugle ud pr. hektar.

For ejendomme uden biotopplan betyder de nye regler, at der stadig er mulighed for at udsætte i alt 100 fugle, hvis ejendommen er på under 100 hektar, og 1 fasan pr. hektar, hvis ejendommen er på 100 hektar eller større.


Maksimalt fire agerhøns

Fremover må der til gengæld højst sættes fire agerhøns ud pr. hektar, og der skal fokuseres mere på naturlige opdræts- og udsætningsmetoder. Desuden skal alle fugle, der sættes ud, anmeldes, uanset om man laver biotopplan eller ej.

Som en del af forliget er det blevet forbudt at regulere rævehvalpe i sommerperioden på ejendomme, der har biotopplaner.

”Forbuddet mod sommerregulering af ræve var desværre en del af forliget, der blev indgået. Jeg har vanskeligt ved at få øje på den faglige begrundelse, og det er helt sikkert, at vi fremover vil arbejde for mere hensigtsmæssige regler for jagt og regulering af ræv”, siger Lars Hvidtfeldt.

Næste skridt: Regler for andefugle

Som den næste opgave på vildt-området venter arbejdet med nye regler for udsætning af andefugle.

”Den næste opgave bliver reglerne for udsætning af andefugle. Det er planen at de skal gælde fra omkring 2020 eller 2021. Når de først kan træde i kraft om to år, så skyldes det, at der skal laves undersøgelser, der kan bruges som grundlag for at beslutte, hvor mange fugle, der kan sættes ud, hvor mange kvadratmeter vandspejl de skal have, og hvordan de skal fodres og passes”, siger Frederik Lüttichau.

De nye regler for agerhøns og fasaner trådte i kraft 1.1.2018. Reglerne fremgår af ’Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber’ af 19.12.2017.

Emneord Sektionen for Større Jordbrug, sponsoreret

Betalt indhold af Sektionen for Større Jordbrug

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.