Superbruger: Præcisionslandbrug behøver ikke være dyrt

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, oktober 2020

Det var købet af en brugt såmaskine til 104.000 kroner, der blev startskuddet til, at Jens Lei tilbage i 2014 begyndte at graduere udsædsmængden. Siden er graduering af kalk, gødning og kemi kommet til.

Udgangspunktet har gennem hele perioden været, at øget præcision ikke behøver at koste en masse investeringer i dyrt maskineri - men at der investeres tid og driftsledelse.

Overlader langt fra alt til elektronikken

Det tager ikke mere end to minutter at lade computeren lave tildelingskort til graduering af udsæd, kalk, gødning og kemi. Det fungerer på størstedelen af arealet.

Men Jens Lei understreger, at det er utrolig vigtigt, at man bruger den nødvendige tid på at fodre computeren med den viden, man selv har, om forholdene på den enkelte mark.

Det var udbyttemåleren på mejetærskeren, der satte Jens Lei på sporet af, at der måtte ligge en økonomisk gevinst i at få mere ensartede afgrøder - og at øge udbytterne i de pletter i marken hvor der løb for lidt korn i tanken.

På trods af en umiddelbart frugtbar, ensartet JB 6-7 jord, så varierede udbytterne nemlig forbavsende meget.

Første trin blev købet af en brugt såmaskine, der kunne graduere udsædsmængden. Det var i 2014. Siden er der løbende sket justeringer og tilpasninger af maskinparken, så også gødning og planteværnsmidler kan gradueres.

Alt sammen med enkle og billige løsninger. Udgangs-punktet er nemlig, at præcisionslandbrug ikke behøver koste en bondegård - og så skal det være enkelt og ligetil at gå til. Den største investering ligger i den tid, man bruger på at tilrette tildelingskortene og få tingene til at fungere i praksis.

Mere ens afgrøder

Da Jens Lei i 2014 begyndte at graduere udsædsmængden, lavede han selv tildelingskortene ud fra mange forskellige kriterier på software fra Trimple.

Nu kobler han sine erfaringer fra marken sammen med satellit-målinger af biomassen på den pågældende mark i de foregående år. På den måde kan han lave tildelingskort til graduering af såsæden i CropManager.

»Det tager ikke mange minutter at lave tildelingskortene. De er ofte brugbare for ca. 80 pct. af arealet. Resten af arealet skal man justere til, så der tages højde for de forhold, som computeren ikke får med«, siger Jens Lei.

Han tilføjer, at satellitmålingerne udelukkende bygger på målt biomasse på marken i tidligere år. Derfor kan kraftig ukrudtsbestand og vandhuller give et forkert billede af, hvor meget udsæden skal gradueres.

»Det er vigtigt, at man bruger den nødvendige tid til at rette kortene til i forhold til udbyttehistorik og de generelle erfaringer om jordbund og andre forhold i den enkelte mark.«

Hele øvelsen skal sikre en mere ens plantebestand, der giver basis for en bedre udnyttelse af lys, vand ognæringsstoffer - ligesom risikoen for lejesæd reduceres i kiler og lavninger.

Gødning i vinterhvede

De seneste fire år har Jens Lei også gradueret gødningen.

»Der har været meget diskussion af, hvordan gødningen til vinterhveden skal gradueres. Jeg graduerer gødningen ved første tildeling - og gør det efter Robin Hood-princippet, hvor man flytter gødningen fra områder med højt udbyttepotentiale til områder, hvor afgrøden halter, og derfor skal hjælpes godt på vej«, siger Jens Lei.

Gradueringen sker ved at inddele den enkelte mark i tre zoner, som får 80, 100 og 120 pct. af den planlagte gødningsmængde. Derefter flytter han nogle gange rundt på større mængder gødning, hvis han vurderer, at der er behov for det.

Til den kommende sæson vil han også graduere den gødning, der placeres i forbindelse med såning af vårsæd. Det sker via en frontmonteret tank på traktoren med flydende gødning.

Kemi og kalk

For første gang fik Jens Lei i 2019 maskinstationen til at graduere kalk ud fra de gps-jordprøver han havde fået udtaget på 80 hektar.

»Det burde vi måske have gået i gang med noget før. Tildelingen varierede fra nul til otte ton kalk pr. hektar. På trods af, at vi har forholdsvis ensartet jord, og har udtaget jordprøver hvert femte år«, siger Jens Lei.

Foreløbig har han kun gradueret tildelingen af kalk på en enkelt ejendom, da det er en forholdsvis stor udskrivning.

Når det gælder planteværn graduerer han ved vækstregulering af vinterhveden, ligesom han graduerer dosis af græsukrudtsmidler. Sidstnævnte sker ud fra ukrudtskort, som han laver lige før høst.

»Når jeg sprøjter mod græsukrudt kører jeg med én dosis i sprøjten efter traktoren, som bruges over hele arealet. I de pletter, hvor der er ekstra problemer med græsukrudt supplerer jeg med en ekstra målrettet cocktail fra en frontmonteret tank på traktoren«, forklarer Jens Lei.

Han overvejer at leje en drone til foråret, som kan overflyve afgrøderne og kortlægge pletter med tidsler.

Dermed kan han fremadrettet lave en målrettet og effektiv pletsprøjtning af tidslerne tidligt i foråret, hvor tidslerne kan gemme sig i afgrøden.

Kroner og øre

100.000 kroner vurderer Jens Lei, at han har øget indtjeningen i planteavlen med årligt, siden han tog hul på præcisionslandbrug.

Alene i vinterhveden er udbyttet steget med ca. fire hkg pr. hektar. Dertil kommer gevinsten i de øvrige afgrøder. Det er sket gennem øget fokus, brug af ny teknologi og mere målrettet driftsledelse i markbruget.

Tre veje til en bedre bundlinje

Lejer gerne til såning

»Jeg har ikke en fast holdning til, om det er bedst at pløje eller dyrke jorden pløjefrit. Jeg tager bestik af situationen på den enkelte mark og gør, hvad jeg mener, er bedst«, siger Jens Lei.

Han har derfor marker, der ikke bliver pløjet, ligesom han i år har eksperimenteret med no-till. I erkendelse af, at hans egen såmaskine ikke løser alle opgaver lige godt, har han lejet en maskinstation til at så en del af arealet med en Weaving.

»Det er den samlede bundlinje, der tæller. Den påvirkes i høj grad af, om afgrøden bliver sået godt og rettidigt. Derfor kan der være god økonomi i at leje til nogle opgaver i marken«.

Data er den ny valuta

»Jeg bruger ikke meget tid på at sidde og granske tal og regne tingene ud med flere decimaler. Men jeg er overbevist om, at vejen frem i planteproduktionen går gennem flere data«, siger Jens Lei.

Han tilføjer, at det gælder alt, lige fra udbyttemåling på mejetærskeren til satellitfoto og de to vejrstationer, som han har opstillet på sine marker. Han understreger, at opgaven med at håndtere data ligger hos de aktører, som tilbyder de digitale løsninger.

e skal analysere data og gøre den indhentede viden brugbar og tilgængelig for landmændene. Vidensdeling har gennem mange år været en af dansk landbrugs største styrker.

Skal fungere i praksis

»Graduering og præcisionslandbrug skal være let at gå til. For blot få år siden var det ret snørklet at få tingene til at virke.

Det har ændret sig utroligt meget. Systemerne er blevet meget mere brugervenlige «, siger Jens Lei.

Gevinsten er mere ensartede marker, og at de mange data giver mulighed for at gå ind og granske i, hvad der var karakteristisk for vækstbetingelserne og de løsninger, der blev sat ind med i det enkelte år.

Det skal bruges fremadrettet. Både af den enkelte landmand - og til at blive klogere generelt. Et eksempel på sidstnævnte er de mange vejrstationer, der er sat op over hele landet.

Personligt: Rundt om Jens Lei

Jens Lei har ansvaret for planteavlen i Lei-I/S. Tingene skal ikke blive for detaljerede og for systematiske.

Når noget er sat i gang og fungerer, så skal man videre. Det er Jens Leis tilgang til både sit landbrug og til de tillidsposter, han har haft som byrådspolitiker og som medlem af det lokale menighedsråd. 

Jens Lei er 45 år. Far til fire og gift med Annemette. Han er vokset op på Avnbølgaard og har altid vidst, at han ville være landmand. 

Efter folkeskolen tog han dog en Højere Handelseksamen, inden han tog hul på landbrugsuddannelsen, der blev afsluttet som agrarøkonom. 

I 2002 købte han Ballegård ved Blans. Landbruget drives i et I/S med broderen Carl Christian Lei, som bor på Avnbølgård. Ud over Ballegård og Avnbølgård ejer brødrene også en ejendom ved Bojskov samt en ejendom ved Oksbøl på Nordals.

Sammen med seks ansatte driver de 480 hektar og har en svineproduktion med 1.100 søer, 36.000 smågrise samt 18.000 slagtesvin. 

Jens Lei er udvalgt som en af 24 særligt innovative landmænd, der skal være med til at give et bud på fremtidens landbrug. Det sker i et efteruddannelsesforløb, der kører som et samarbejde mellem Seges og VIA University College.