Betalt indhold af BASF

Svampebekæmpelse i vinterraps

Raps er en afgrøde der kræver omhu og mange investeringer. Til gengæld er det også en afgrøde der kan give et højt afkast. Allerede i efteråret ligges der en stor indsats for at sikre den optimale start, og nu er vi kommet til den sidste indsats, der skal sikre, at vi kan få hele potentialet med hjem i siloen. Se videoen med Jesper Kystgaard, BASF, som fortæller om svampesprøjtning i raps.

Svampesprøjtning under blomstring kræver timing og fokus på de aktuelle sygdomme. Der er flere sygdomme, der kan ramme rapsen i sæsonen, men under blomstring er der primært tre sygdomme, man skal være opmærksom på - knoldbægersvamp, skulpesvamp og lys bladplet. 

Knoldbægersvamp

Storknoldet knoldbægersvamp, i daglig tale også bare kaldet knoldbægersvamp, er en sygdom, der kan være svær at forudsige. Der er tidligere lavet forsøg med sporefælder, og udsåning af sclerotier i efteråret for at følge spiringen det følgende forår, til at kunne forudsige angreb mere præcist, men uden det store held. Risikoen for knoldbægersvamp afhænger af rapssædskiftet, længden på blomstring og hvor meget fugtigt der er omkring blomstring. Er der mindre end 3-4 år mellem raps på marken, øges risikoen for smitte. Er rapsen inficeret med knoldbægersvamp, dannes der sclerotier, som kan overleve i jorden i op til 8-10 år. Sclerotier spirer, hvis der er fugtigt op til blomstringen, og danner små svampe, der spreder sporer som lander på rapsplanten. Når kronbladene falder af og lander i en grenkløft på rapsplanten, danner den et fugtigt sted, der øger risikoen for at sporespiring og inficering af rapsen.

Udbyttetabet opstår når sygdommen inficerer og angriber stænglen, så bremses safttransporten, hvilket gør at planten nødmodner. Er blomstringen længere end 2 uger fra behandling, bør der overvejes to behandlinger. For at bekæmpe knoldbægersvampen er timing og sprøjteteknik vigtigt. Kronbladene må ikke være faldet af på kørselstidspunktet, og derfor anbefales det at behandle i st. 65 (50% af hovedskuddet sprunget ud). Mest mulig af rapsen skal rammes af sprøjtevæsken, og derfor har en høj vandmængde i flere forsøg klaret sig bedre end en lav vandmængde. Opgørelse fra SLF og Velas fra 2019, vidste at behandling med SDHI-middel havde bedst effekt mod knoldbægersvamp.

Tabel 1 Kilde: Undersøgelse af angreb af knoldbægersvamp i rapsmarker 2019, foretaget af SLF og Velas

Middelvalg ved 1. sprøjtning

Antal obs (N)

Gns. Angreb knoldbægersvamp

Ubehandlet

2

8,5%

Ingen SDHI-midler anvendt

57

11,5%

SDHI-middel indgår

13

2,6%

Skulpesvamp

Skulpesvamp er svær at forudsige, og der er ingen varslingssystemer. Sygdommen spredes fra efteråret og er på rapsen gennem det meste af vækstsæsonen, hvor den kan angribe både stængler og skulper. Rapsen bliver ofte angrebet hårdere af skulpesvamp, hvis rapsen i forvejen er svækket. Udbyttetab opstår især når skulperne bliver angrebet, hvor de nødmodnes og springer op inden høst. Det bedste bekæmpelsestidspunkt af skulpesvamp er ved blomstring og kan gøres med de fleste midler på markedet.

Lys bladplet

Lys bladplet er en forholdsvis ukendt sygdom i Danmark. I England og Scotland er sygdommen meget udbredt og giver store tab. Omfanget er mindre i Danmark, men der bør være opmærksomhed på den. I danske forsøg er de mest rentable behandlinger opnået omkring blomstring. Lys bladplet lever på planterester fra tidligere års raps og kan overlever op til et år. Nye rapsplanten kan inficeres allerede fra efteråret, men smitte kan optræde hele sæsonen. Lys bladplet smitter på samme måde som septoria i hvede med regnplask og udvikler sig optimalt ved 5-15 grader. Både stængler og skulper kan inficeres gennem vækstsæsonen.
 

Fugtigt vejr op til blomstring bør øge opmærksomheden på sygdommen, og er nedre blade inficeret, bør svampestrategien tage højde for lys bladplet. Lys bladplet kendetegnes ved små hvidlige til grålige områder på bladene, med et snelignede udseende. Tidspunktet for behandlingen passe sammen med de andre sygdomme og kan bekæmpes i st. 65. Er der fugtigt to uger efter behandling, bør der følge op med en anden behandling

sponsoreret BASF  sponsoreret BASF

(Foto: Jesper Kystgaard, sæson 2020)

pictor active er effektivt mod alle tre sygdomme

Der findes flere effektive løsninger mod knoldbægersvamp og skulpesvamp. Engelske forsøg har dog vist, at  aktivstoffet pyraclostrobin, som er en del af Pictor Active, har meget gode effekt på sygdommene. Pictor Active kan køres solo eller i blanding med andre produkter. og er effektivt mod alle tre sygdomme, der bør være i fokus under raps sprøjtning.

I denne podcast forklarer Søren Severin indgående om svampebehandling af rapsen.

Anbefaling til strategi under blomstring:

Enkelt behandling

  • 0,5 – 0,7 Pictor Active

Split kørsel

  • St 65: 0,35 Pictor Active + 0,35 Propulse
  • St 71: 0,5 Pictor Active

sponsoreret BASF

Læs mere om Raps og svampebehandlinger her.

 

Emneord sponsoreret, BASF, vinterraps, svampebehandling, Pictor Active, svampesprøjtning

Betalt indhold af BASF

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.