En svensk bedrift, Kärrbo Præstegård, vil som angiveligt det første landbrug i de nordiske lande afprøve et såkaldt agrivoltaisk system.
I denne alternative form for markdrift har man solpaneler og en landbrugsafgrøde på samme mark. Det skriver netavisen ATL.
Agrivoltaiske systemer findes allerede i andre dele i verden, f.eks. Italien, Frankrig, USA og Tyskland. Der er som bekendt mindre solindstråling i Norden end i ovennævnte lande, og derfor skal det nu afprøves om det giver mening at indføre den alternative markdrift på mere nordlige breddegrader.
I et agrivoltaisk system er solpanelerne placeret enten vertikalt i rækker med den dyrkede mark imellem rækkerne, eller solpanelerne er placeret horisontalt over marken.
Målet med det agrivoltaiske system er, at landmanden høster både solenergi og en almindelig afgrøde på samme mark, og at den samlede indtjening derved bliver større end ved kun at vælge den ene produktionstype på hele arealet.
Lodrette solpaneler
På Kärrbo Præstegård i Västerås, ca. 100 kilometer nordvest for Stockholm, er det planen at opsætte et anlæg med vertikale solpaneler og med en kapacitet på 20 kilowatt.
Omkostningerne til opsætning af vertikale solpaneler er stort set de samme som ved en normal opsætning af solpaneler. De vertikale solpaneler producerer elektricitet på begge sider, og selv om indfaldsvinklen for solen ikke er optimal, producerer vertikale paneler derfor lige så meget elektricitet som horisontale solpaneler.
I det agrivoltariske system er effektiviteten af solpaneler pr. kvadratkilometer dog reduceret, fordi der er behov for ekstra afstand mellem rækkerne til afgrøder.
Klar til næste dyrkningssæson
Der foreligger endnu ikke en detaljeret plan for det agrovlotariske system på Kärrbo Præstegård, men det ligger fast, at anlægget skal stå klar til brug fra næste dyrkningssæson.
Indtil videre er det planen at dyrke græs mellem rækkerne af solpaneler, idet præstegården, udover grøntsagsdyrkning, har en blandet husdyrbesætnng med moderfår, køer og heste.
Efter forsøget er afsluttet i december 2022 vil udbytte, foderkvalitet og elproduktion blive gjort op, og indgå i en samlet vurdering af, om et agrivoltaisk system kan have en fremtid i de nordiske lande.
Faktaboks
Agrivoltarisk system i Sverige
Projektet bliver gennemført i et samarbejde mellem Mälardalen Universitet, Svergies Landbrugsuniversitet, Solkompaniet AB, Kärrbo præstegård, SMHI, Uppsala University, Universitá Cattolica (Italien) og NASA (USA)
Relaterede artikler
Kommentarer