ArkivfotoEn landmand i Skåne har taget prøver af drænvand fra det samme udløb hver uge gennem 38 år, og resultaterne har givet indsigt i langtids effekter, skriver Jordbruksaktuellt.
Prøverne er taget fra et rør, der afdræner 34 hektar, hvor der på almindelig vis dyrkes vinterhvede, vårhvede, vinterraps og sukkerroer. Der er ikke tale om et forsøg.
Resultaterne viser, at der over årene er sket en nedgang i drænvandets indhold af både fosfor og kvælstof fra marken.
I gennemsnit er der tabt 200 gram fosfor om året via drænrøret, og der blev ikke konstateret nogen sammenhæng mellem fosfortab og afgrøden. Men fra 1998 har afgrøderne fjernet mere fosfor, end der er spredt ud med gødning, og i de seneste ti år har der været et fosforunderskud på cirka 10 kg P pr. hektar om året.
Tabet af kvælstof var derimod afhængig af afgrøden. I år med sukkerroer, der høstes sent og optager meget kvælstof, blev der konstateret lavere udledning af kvælstof end fra andre afgrøder. Men over de 38 år var der nogenlunde balance, forstået på den måde, at der er er tilført cirka samme mængde af kvælstof, som der er fjernet med drænvand og afgrøde.
Der er også målt fosforindhold i den bæk, som afvander området. Der blev konstateret et stigende fosforindhold i bækvandet om sommeren, når afdræningen fra marken var lav, men fosforen viste sig at stamme fra andre kilder end marken.
Kommentarer