Svensk linsedyrkning har været en stor succes

Med fokus på bæredygtighed og proteinrige fødevare, har landmænd fra det sydlige Sverige forsøgt sig med nye afgrøder.

I 2019 dyrkede Phillip Hedeng røde og grønne linser for første gang. Det gik over al forventning, og han har nu planer om at udvide produktionen, skriver ATL.

I et fælles projekt mellem 11 landmænd, forskere og maskinindustien i det sydlige Sverige, forsøger de at udvikle bæredygtige og proteinrige fødevare fra svenskdyrkede bælgplanter.

Tørke forsinkede dyrkning

Tanken var, at linsedyrkningen skulle starte i 2018, men da udsæden kom fra Frankrig var tørken allerede for slem. Derfor blev dyrkningen af linser først startet op i foråret 2019. 

Først blev en hektar testdyrket. På en del af arealet blev linserne dyrket sammen med hestebønner.

"Bønnerne gav linserne noget at slynge sig op ad, og det fungede godt, men måske er havre at foretrække til samdyrkning", siger Philip Hedeng, der ejer et landbrug på 250 hektar lidt uden for Halmstad i det sydlige Svergie.

Linser dyrket uden hestebønner voksede også godt, endda uden meget ukrudt imellem.

Høsten var det mest udfordrende. Der var en del spild, men efter rensning i august blev udbyttet alligevel 1.300 kg pr. hektar

På det samdyrkede område blev der desuden høstet 700 kg bønner. 

Skal sælges i REKO-ring 

Efter linserne er høstet skal de tørres med kold luft inden de renses. Philip Hedeng regner med at pakke linserne til konsum og sælge dem gennem REKO-ring. 

2020 er det sidste år som projektet forløbet, og Philip Hedeng regner med at fortsætte med dyrkning af røde og grønne linser efter projektet afsluttes.

Han vil muligvis også afprøve andre frøsæd, fx quinoa. 

Philip Hedeng har i flere år dyrket hestebønner til dyrefoder, men nu forsøger han, sammen med "Sinne för smak" (sans for smag, red.), også med vegetariske pølser og bønnemos med forskellige smag.

"Bønnerne bliver bare skyllet, kogt og blandet sammen. De kan anvendes som ingrediens i gryderetter i stedet for kikærter eller soya" siger Philip Hedeng.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.