Svensk planteavler: Jeg stopper, hvis vildtskader får lov at fortsætte

Det kan være en omkostningsrig fornøjelse at drive landbrug i nærheden af vildtområder. Sidste år kostede vildtskader Agroelit 300.000 svenske kroner. De forpagter og driver 300 hektar i Sörmland i Sverige. Hvis vildtskaderne ikke mindskes, så vil Alexander von Bothmer ikke arbejde i landbruget mere.

Ifølge den svenske landbrugsstyrelse er vildtskader på afgrøder fordoblet i årene mellem 2014 og 2020. 

Det skriver det svenske netmedie ATL. Takket være en ny teknologi, kan man på baggrund af dronefotos lave afgrødeanalyser.

En af de ejendomme, der har fået opgjort tabet i forbindelse med vildtskader er Agroelits i området udenfor Malmköping. På de undersøgte arealer var udbyttetabet på 18 til 39 procent.

Det er til trods for, at man ifølge Alex von Bothmer, der er ansvarlig for planteavlen i selskabet, har taget alle foranstaltningerne fra det svenske jægerforbund til sig.

Statsregulering nødvendig

Begrænsningen i omfanget af vildtskader er ofte til diskussion mellem landbruget og jægere.

"Jeg tror ikke, vi kan skabe en forandring gennem dialog. Det er på tide, at staten skrider ind eller åbent melder ud, at de vil have det, som det er i dag. Men så stopper jeg", siger Alex von Bothmer.

Også Per Frimmstad, der forpagter 700 hektar af seks forskellige landmænd, har fået lavet dronefotos til at måle vildtskaderne. Skaderne koster 5-25 procent udbyttetab.

Fælles front

Sidste år inviterede han derfor landmænd med tilsammen 10.000 hektar til et møde om vildtskaderne.

"Jeg fik støtte fra alle jordejere. De vil have os til at fortsætte med at dyrke jorden. De ved, at det vil blive en ødemark, hvis vi stopper. De forstår, at der må være mindre vildt. Det har de også været meget tydelige omkring, til dem som lejer jagten”, siger Per Frimmstad.

Både Per Frimmstad og Alexander von Bothmer er enige om, at det som landmand kan være svært at opretholde et godt nabolag, når nogen landejere stiller landmændene op mod jægerne for at profitoptimere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

"Det er landejerne, der bestemmer, hvor meget vildt de vil tage imod - og hvad det koster. Man kan ikke få det maximale ud af jagtlejekontrakten, uden det bliver en zoologisk have. Vi bliver nødt til at finde et balancepunkt”, siger Per Fimmerstad.

Han tilføjer, at vildtskader har store samfundsøkonomiske konsekvenser.

"Vi må stille os selv det spørgsmål, om jagt er vigtigere end landbruget. Er det vigtigere, at få mennesker kan gå i skoven ti dage om året og have ubegrænset vildt - end at vi har en svensk fødevareproduktion”, lyder det fra Alexander von Bothmer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.